Jorden rundt med 3 børn og 1 bil


Forsiden

Hvem er vi

Rute og Lande

Dagbog

Udstyr og hverdag

De små sjove

Links

Kontakt os


Så er vi på tur igen.

Denne gang rejser vi hele vejen jorden rundt, og rejsen forventes at vare de næste to år.

Vi er en familie på 5 som vil rive 2 år ud af kalenderen for at være sammen og opleve verden. Denne drøm startede for mange år siden, og er nu ved at blive til virkelighed.

Vi havde en lille generalprøve med, Rejsen ud i det blå, som var vores sidste tur (5 måneder i Asien i vinteren 2005-2006). På denne rejse ville vi bl.a. afprøve om det var noget for os at være sammen 24 timer i døgnet under fremmede himmelstrøg.

Allerede dengang var det meget tydeligt at vi ville afsted igen. Til forskel fra vores sidste tur har vi denne gang valgt at tage afsted i bil med de fordele og ulemper det giver. Bilen vil være vores transportmiddel og hjem.

Formålet med denne hjemmeside er primært at give vores familie og venner mulighed for at følge med i rejsen. Sekundært vil vi også gerne give inspiration til andre med rejsedrømme eller som er på vej ud på deres livs rejse. For man er på intet tidspunkt i livet hverken for gammel eller ung til at realisere sine drømme.

Følg vores rejse her på denne side hvor vi løbende vil opdaterer med dagbog, nyhedsbreve og billeder.

 
 

Rejsen starter d. 25.06.2008 og slutter ca. d. 01.07.2010

 

 

 


Venlig hilsen
Familien Bager

Du er altid velkommen til at  sende os en  hilsen her.