Jorden rundt med 3 børn og 1 bil

 

Links

Links til firmaer med udstyr m.m og andre inspirerende hjemmesider, som vi har brugt i vores planlægning af denne rejse. Her er desuden interessante links at kigge på for andre med rejsedrømme.

    www.sydfynsautocamper.dk

Det mest specialiserede værksted i Danmark for VW T3’ere. T3 syncro regnes blandt kendere som en kultbil. Primært pga. dens gode egenskaber i off road kørsel samt dens utrolige rummelighed. Indehaveren Niels Erik har i 15 år levet af at servicere T3’ere samt ombygge dem til autocampere m.m. Han har desuden selv rejst i krævende og udfordrende lande med bil. Bl.a. i Rusland, Afrika og sidst i Island med en T3 syncro. Dette gjorde Sydfyns Autocamper til den oplagte samarbejdspartner m.h.t. opbygning og klargøring af vores bil til rejsen. Niels Erik arrangerer desuden det årlige træf for VW T3’ere den første weekend i maj.

 

    www.t3nettet.dk

Interesseforum for folk med lidenskab for VW T3’ere.

 

    www.dlrk.dk

Officiel hjemmeside for Dansk Land Rover Klub. Land Rover er uden diskussion den bil, som mest af alle udstråler at være en rigtig ekspeditionsbil, og som har været brugt til utallige rejser og ekspeditioner verden over. Flere af klubbens medlemmer har været på rejser og ekspeditioner i deres Land Rover (eller drømmer om det). På hjemmesiden findes bl.a. et godt brugtmarked for alt det nødvendige udstyr til ekspeditioner. Hjemmesiden har også et godt diskussionsforum.

 

    www.scanmaps.dk

Specielforretning der sælger alverdens kort over hele verdens lande, samt de sælger alverdens rejselitteratur. Scanmaps har været så venlige at sponsorerer os på begge vores rejser med Politikens Rejsebøger: Rejsen Rundt i Vietnam, Rejsen rundt i Thailand, Rejsen Rundt i USA, Rejsen Rundt i Cuba, Rejsen rundt i Mexico, Rejsen rundt i Californien, Turen går til Malaysia og Singapore, Turen går til Canada, Turen går til Dansk Vestindiske øer, Turen går til Guatemala samt et kort over Sydøstasien.

 

    www.lonleyplanet.com

En god hjemmeside, på engelsk, med overblik over mange lande. Det er primært omkring overnatning, spisesteder m.m. Vi bruger deres bøger som supplement til vores danske bøger og som opslag om specifikke lokale destinationer. Overnatning og restauranter er det altid meget nemmere at finde på egen hånd.

 

    Wiberg og Wiberg

Specialbutik for specialudstyr til Land Rovere, tagtelte, bjergningsudstyr og aluminiumskasser. Her købte vi vores aluminiums kasser og lidt bjergningsgrej.

 

    ARB

Australsk firma med alverdens udstyr til offroad biler og til ekspeditioner. Udstyret er udviklet til brug i Australiens ødemarker og ørkener. Her er en høj kvalitet og pålidelighed livsnødvendigt.

 

    AW ekspedition

Outdoor shop ved Skanderborg hvor indehaveren selv har været på utallige rejser og ekspeditioner verden over. Her købte vi vores vandrensningsudstyr samt rigtige vandrerygsække til børnene. AW ekspedition var hurtig på aftrækkeren da vi manglede reservedele til vores drypfilter i Australien. Claus skal mange tak for denne hjælp. Tlf. 86 51 15 35

 

    www.macpac.co.nz

New Zealandske firma (oprindelig to konkurrenter Macpac og Fairydown) der laver vandreudstyr og klatreudstyr i overtruffen kvalitet. Udstyret er udviklet og testet igennem årtier i ødemarkerne verden over. Bl.a. var det en sovepose fra Fairydown som Sir Edmond Hillary brugte da han besteg Mount Everest som den første mand i verden. Vi kendte firmaet inden rejsen og i New Zealand købte vi nye vandrerygsække, dunsoveposer, ekspeditionstelte og diverse vandretøj.

 

    Icebreaker

New Zealandsk firma der producerer undertøj og tøj i merinould. Dette tøj er alt andet overlegent på rejser og ekspeditioner. Det holder en varm når det er koldt, det holder en kold når det er varmt og nok det allervigtigste, man lugter ikke efter en uges hård vandretur.

 

    DOC

New Zealands udgave af Skov og naturstyrelsen. De varetager bl.a. driften af nationalparkerne og hytterne. Her kan man bl.a. købe hyttepas til over 900 hytter for ganske få penge samt få opdateret information om landets nationalparker og vandreruter.

 

    www.rejsedoktor.dk

God hjemmeside til overblik over alverdens sygdomme, samt nødvendige vacciner.

 

    www.jordenrundtmedfamilien.dk

Mette og Jørgen samt deres 3 teenagerpiger fra Odense, som rejste jorden rundt på 1 år i en T3’er syncro. Et af deres mål for rejsen var at møde andre spejderbevægelser verden over. Deres rejse var i året før vi rejste. Jørgen og Mette holder foredrag om deres rejse.

 

    www.barskeberta.dk

Gitte og Palle fra Nordfyn som har rejst meget i deres Land Rover, især i Afrika og Asien. Land Roveren lyder navnet ”Barske Berta”. Deres seneste rejse gik til Asien og Australien. Vi mødtes med dem i Australien hvor vi havde en reservedel med til Barske Berta.

 

    www.familienrejser.dk

Gitte og Jan fra Nordfyn som rejste jorden rundt i et år i en 4wd Toyota autocamper med deres 4 børn. På vores første tur hørte vi om dem i Vietnam af et par unge danskere vi mødte der. Gitte og Jan holder foredrag om deres rejse.

 

    www.familienpåfarten.dk

Anne Grethe og Helge fra Give, som har været på adskillige rejser i bil med deres 3 børn. Senest var familien en tur i Australien, hvor de også havde Helges mor, på 92 år med i bilen. Anne Grethe og Helge holder foredrag om deres rejser, plus at de har udgivet flere spændende bøger om deres rejser.

 

    www.rejseweekend.dk

En weekend i august, hvor forskellige rejsende og eventyrlystne mødes og udveksler viden og erfaring.

 

    Eventyrenes klub

En klub for rigtige eventyrer. Her er flere interessante personligheder og flere spændende hjemmesider.

 

    De Berejstes klub

En klub for folk der meget gerne vil have rigtig mange lande på deres CV. For denne klub tæller det lige meget om man har gjort følgende; krydset indlandsisen på Grønland på ski, sejlet i kajak nedad Alaskas floder, besteget Mount Everest, eller taget en weekendtur til Malmø (bare man ikke har været der før). Denne klub vil så berømte opdagelsesrejsende som Marco Polo og Dr. Livingstone ikke engang kunne blive optaget i.

 

    www.flypriser.dk   

Billige flypriser verden over.

 

    www.cheapoair.com

Billige flypriser verden over. Dog kun for personer med Amerikanske kreditkort. Siden er dog anvendelig for at finde ud af hvilke selskaber der flyver hvorhen i verden.