Nå selvom vi ikke lige kan komme til den strand vi vil til for at finde amonitter, så giver vi ikke lige sådan op. Vi ved ca. hvor det er så vi må på jagt.

Vi vil ikke bruge meget tid på at finde stedet, da det er som at finde en nål i en høststak. Vi er ude på den lille ø, hvor det skulle være muligt. Vi finder den strand vi har fået udpeget til at være amonitstranden, men kan ikke få jordlag, og andre ting til at passe, så måske er det bevidst misinformation for at beskytte området. Uanset hvad, så tager Dennis og drengene på vandretur ud for at se om jordforholdene ændre sig rundt om en pynt. Men efter et par timer kommer de tilbage uden at have fundet noget. Turen derud har dog været flot og inspirerende. Desuden har alle drengene været bevæbnet med kniv da her er mange pumaer i området, og man ved jo aldrig hvad man støder på. Men de så ingen pumaer.

Lige før vi kører kommer vores venner fra Scotland i den gamle Dodge, så der bliver afsat et par ekstra timer til hyggesnak inden vi kører videre og de går på vandretur. De fortæller os senere at de så en frisk pumalort ude på øen.

Efter den varme middagsmad, går turen nu til Cultural Cueva de Los Manos. Der er et stykke vej derud til, og det er også på jordvej. Heldigvis går det fladt ligeud det meste af vejen og med en frisk modvind har vi ingen problemer med kølingen når nu vores propel foran er sat ud af drift. Dog har vi problemer hver gang det går op af bakke, så det foregår stille og roligt og med fuld drøn på varmeapparaterne inde i Mary. Vi er fremme ved aften og finder et sted ude i naturen hvor vi kan holde ind for natten. Forinden er vi kommet forbi en lille støvet bebyggelse ude på den forblæste slette. Beskrivelsen heraf er ”en tilsyneladende meget vigtig by med mange veje der åbenlys fører ingen steder hen". Og denne beskrivelse er meget sigende.