| Tirsdag d. 05.01.10: National Park Los Glaciares - Reservat Perito Moreno i Argentina
Kørt 489 km i dag. Ialt 61.974 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi var meget heldige med vejret i går. I dag er vejret igen skyet, så turen gå nu videre nordpå til nationalparken Perito Moreno. Her er attraktionen den strand hvor der er mulighed for at finde forstenede amonitter. Vi har en lang tur på jordvej foran os, og vinden er strid. Vores hastighed i modvind er max 60km/t, og så skal det også gå ned af bakke. Der er desuden en del humpler der skal tages hensyn til. På vej derud starter blæseren til køleren og vil ikke stoppe igen. Der er konstant strøm på den store ledning til blæseren, så et eller andet er galt i styringen. Det har Dennis ikke lige overblik til at ordne, så den nemme løsning er at pille ledningen af og så køre videre uden strøm til blæseren. Det går også fint nok i det kolde vejr og med masser af dejlig modvind kan vi sagtens holde motoren i en passende temperatur og ellers så har vi altid varmeapparatet inde i bilen.

Vi er vel fremme og overnatter på en af de gratis campingpladser i parken. Vi har desuden fået fortalt at der er en strand med armonitter, men det er ikke tilladt at tage derud, da det er privat jord og det er forbudt at samle dem. Suk, vi må se hvad vi gør i morgen. Vi har taget en afstikker på 100km herud på jordvej, og vi skal samme vej tilbage inden vi er på hovedvejen igen.

 

Flotte skyer over den vindblæste pampas