Om morgenen vågnede vi op til endnu en dejlig solskinsdag. Vi havde sovet på en stor parkeringsplads (jord), som også blev brugt til fodboldbane. Inden vi var kommet op, kom der pludselig en gruppe på ca. 30 mand med hver sin sæk. De gik i en lang række og samlede alt det skrald op, som flød her. I løbet af kort tid havde de forvandlet stedet fra en svinesti til et dejligt sted.

Tiwanaku er et ruinkompleks fra omkring år 1.000 e.kr. Man ved ikke så meget om de indianere som byggede stedet, men de har været meget udviklet. De har bl.a. haft teknikker til at tilhugge sten og passe dem sammen lige så nøjagtigt som Inkaerne. Vi ser også flere træk som leder tanken hen på at Inkaerne nok har udviklet sig herfra. Vi ser også træk fra Chavin som er meget ældre.

Stedet består af flere store templer og store pyramider. Alle er de meget imponerende. En port har været brugt på sommersolhverv til at oplyse en stor statue af solens første stråler på netop denne ene dag om året. Et sted er der et kvadratisk tempel gravet ned i jorden og med 48 udstikkende stenhoveder fordelt på siderne. Et sted ligger resterne af flere solporte, som har været belagt med guld. Et sted ligger der store sten med indhuggede kalender, som Inkaerne er kendt for. En lokal fortæller os at Inkaerne fik inspirationen herfra. Denne kalender er meget interessant, for normalt har Inkaernes kalender 12 måneder, men denne har 12½ måned. Et tempel er bygget med en teknik hvormed stenene bindes sammen to og to med kobberankre der støbes direkte ned i stenene.

Og sådan kan vi blive ved. Børnene synes de er flottere end Inka ruinerne og vi bruger stort set hele dagen herude. På en mark bagved parkeringspladsen finder vi flere flotte potteskår. Mange har flot ornamentik på og enkelte er med Inka ornamentik.

Ud på eftermiddagen er det tid til at drage videre. Vi kører sydpå og er nødt til at køre igennem nogle af forstæderne til La Paz, og denne gang er der ikke noget med at tage en smutvej som i går hvor vi endte med at sidde fast i mudderet. Vi blev stoppet to gange af politiet. Første gang ville de søge efter narko. Det har vi ikke med, men vi var heller ikke interesseret i at de skulle rode alt for meget og finde vores potteskår og forsteninger (det er nemlig ikke lovligt at samle). Vi får en god snak med betjentene, som er meget interesseret i Mary og hendes indretning, så ved at lade snakken gå herom og vise dem vores komfur og indlagt vand m.m. slipper vi for gennemsøgning. 10 minutter efter stoppes vi igen, denne gang vil betjentene se køretilladelsen til Bolivia. Det går også fint og nu kan vi køre til Cochabamba Det er en lang tur og natten falder på inden vi når frem. Vi finder en tankstation og får lov til at overnatte der.