| Søndag d. 08.11.09: Cochabamba – Torotoro nationalpark i Bolivia
Kørt 200 km i dag. Ialt 49.498 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi blev vækket kl. 7 af sikkerhedsvagten på tanken, som gerne vi have os væk nu. De andre lastbiler m.m. som også har sovet her er også ved at køre. Vi kører ind til centrum og spiser morgenmad. Dennis og Frederikke finder hurtigt byens marked, her er der ofte masser af muligheder for god og varm mad. Og igen var det god gevinst. Vi får provianteret på markedet og begiver os af sted mod nationalparken Torotoro. Denne park er kendt for sine forstenede fodspor af dinosaurusser og mange forsteninger.

Vi har fået beskrevet at vejen derud er ca. 150km slem 4wd spor og at det er meget svært at finde den rigtige vej. Vejen skulle være umulig at passere i regntiden, men heldigvis er det tørtid nu. Det er ikke nemt at finde den rigtige vej og vi får kørt en omvej på ca. 40km inden vi finder den rigtige grusvej at begive os ud på. Den rigtige vej er at dreje af i en lille by og køre ned igennem en flodseng og så ud af en jordvej.

Der er nu ca. 140km ad 4wd spor ud til parken og ingen vejskilte, så det er med at spørge om vej og vælge rigtigt.  På et tidspunkt står der to damer og sælger pølser m.m. i vejkanten. De siger at vi bare skal følge vejen forbi dem og tilbyder at vi da gerne må smage en pølse. Deres pølser ser lækre ud og smagsprøven smager så godt at valget er nemt på hvor vi spiser frokost.

Vi har hørt fra andre at vejen skulle være meget slem at køre på, bl.a. fra nogen, som har taget den i en Land Rover. Men vi synes ikke den er så gal igen, eller også har vi efterhånden prøvet så meget at vi ikke lader os mærke mere. Flere strækninger af vejen er den brostensbelagt med toppede brosten, og det er noget mere behageligt at køre på end en hullet jordvej. Landskabet er flot savanne med rigtig mange interessante bjergtyper af forskellige aflejringer. Mange af bjergene er knaldrøde og hele sceneriet er utroligt afvekslende. På et tidspunkt ser vi nogle høstakke oppe i træerne. Det ser så specielt ud at vi lige skal have et billede heraf. Børnene løber ned for at kigge nærmere på det. Desværre træder Frederikke på en tjørnegren og en lang tjørn stikker igennem sålen og godt op i hælen på hende. Rasmus finder en sten, som han synes ser interessant ud. Dennis forsøger forgæves at bilde ham ind at de fine aftegninger på den ene side af stenen er forstenet dinosaurushud. Det tror de selvfølgelig ikke på (men næste dag får vi at vide at det rent faktisk er et stykke forstenet dinosaurushud).

Vi ankommer til Torotoro omkring solnedgang. Byen har lige startet en ugelang festivitas og de smalle gader er fyldt med mennesker. Vi kan ikke rigtig finde et egnet ly for natten, så vi vælger at overnatte lige udenfor bymuren i en udtørret flodseng.

Høstakken er oppe i træet. Det var her Rasmus fandt sin dinosaurshud.

 

På vej eller afveje?

Her laves lækre pølser

En kvinde der presser frisk juice