| Søndag d. 132.12.09: Añelo i Argentina
Kørt 25 km i dag. Ialt 56.393 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi kommer hurtigt op, da vi gerne vil ud for at se om det er muligt at være med til en udgravning af dinosaurus. Vi finder stedet, som ligner en hjemmelavet udgave af filmen ”Jurasic park”. Men vi bliver noget overrasket over modtagelsen. Vi får at vide at man skal booke sig via en tur agent, så man kan da ikke bare sådan lige møde op og regne med at de er klar. Ok, nu er det sådan at vi befinder os ude midt i ørkenen og her er næsten 100km ad stenede hjulspor til nærmeste større by. Vi spørger om de virkelig mener at vi skal kører hele denne vej for at snakke med en tur agent og så blive fragtet tilbage igen?? Vi kan se på damen at hun egentlig gerne ville have svaret ja hertil, men at hun dog godt kunne se dumheden heri. Dyb tavshed medens hun tænker. Hun vil så lige snakke med ”the manegement” om en mulig løsning. Det bliver et show for guder. Hun render flere gange frem og tilbage for at snakke med os og fortælle os om hvad hun har fået at vide af ”the manegement”. Men det er tydeligt at vi faktisk ikke er velkomne af en eller anden grund.

Vi finder ud af at der er børnefødselsdag i ”the management” og at de ikke lige har tid i dag. Ok, vi kan godt vente til i morgen. Men nu ændrer prisen sig lige pludselig betragtelig. Fra at skulle have givet 1.000kr for en rundvisning og 2 timer i udgravningen skal vi nu pludselig give over 3.000kr for en hel dag i udgravningen. Begge priser virker meget opskruede. Især når der i vores guidebog står at en dag i udgravningen koster omkring 150kr pr. person og på de andre museer er prisen mellem 12kr og 60kr for hele familien og her blev vi endda inviteret til at besøge laboratoriet uden beregning.

Vi har alle glædet os til at skulle prøve at deltage i udgravningerne, men at betale en mindre formue er vi ikke lige indstillet på. Desuden virker det som om der er noget uldent i kanterne. Især er det mærkeligt at de har brug for god tid til at ” forberede udgravningerne”. Hvad det så end må betyde?  Er det mon falske fossiler at de lige skal have begravet først? Vi har hørt fra andre rejsende at stedet egentlig ikke har rigtige fossiler men at det bare er falske fossiler man graver frem. Vi bliver lidt mistroiske og da stemningen heller ikke er den bedste vælger vi til sidst takke nej tak.

På vej tilbage til Mary ser vi en slange i sandet. Den er flot gul og sort, så den er nok giftig. På parkeringspladsen tager vi kortet frem for lige at se hvordan vi så skal bruge resten af dagen. Efter et par minutter kommer damen over til os og fortæller at ”the manegement” har sendt hende af sted for at fortælle os at de ikke ønsker at vi holder på deres parkeringsplads længere. Hold da op….

Nå, godt at vi har sagt nej til at bruge vores penge her. Børnene havde ellers glædet sig enormt til at prøve at udgrave en dinosaurus, men de synes heller ikke at stemningen var god. Vi kører omkring hjørnet og holder ind for at få lidt frokost. Medens Birgitte laver mad går Dennis, Magnus, Rasmus og Frederikke på fossiljagt. For det er tydeligt for enhver at disse knaldrøde klinter af sandsten må indeholde fossiler. De finder en del rester af forstenede knogler og selvom det kun er stumper af de store dinosaurus knogler, så er det gode souvenirs. Rasmus spørger hvor mange lommefulde han må samle og bliver rigtig glad da han får meldingen ”på dinosaurus knogler er der ingen begrænsning”.

Inden vi får set os om er vi langt henne på eftermiddagen og vi vælger at slå os ned tæt på stranden. Her har en anden familie haft en god eftermiddag, og skal til at kører væk. Men med deres lille bil i det bløde sand, så sidder de fast og vil gerne have lidt hjælp. Vi begynder at lukke luft ud af deres dæk, hvilket de ikke er meget for, men da de ser hvor let det herefter er at komme fri bliver de meget forbavset. Vi fylder selvfølgelig deres dæk op igen og de er meget taknemlige for hjælpen. Faktisk så har faderen tårer i øjnene. Det skal lige siges at de sad 10 personer i en wv golf.

Magnus og Rasmus har en god leg på stranden med at grave kanaler og dæmninger. Solen skinner og alle skal i bad. Vandet er koldt og bølgerne er store for det er begyndt at blæse rigtig meget. Lige før solnedgang går Dennis, Magnus og Rasmus en tur langs stranden og kommer ”tilfældigvis” lige forbi udgravningen. Solen står lavt over horisonten og kommer ind bag fra os, så folkene oppe på centret har ikke mulighed for at se at vi kigge lidt på udgravningen. Den er oversvømmet pga. søens høje vandstand og det hele ser meget rodet ud. Der ligger nogle knogler hist og her. Nogle er tydeligvis fra en ko, og andre er vi lidt mere i tvivl om. Godt vi ikke har betalt penge for dette sted.

Vi har os en dejlig aften i Mary med et spil vest medens at vinden tager mere og mere til. Udenfor bliver nattehimlen af og til totalt oplyst af gasflammerne fra de omkringliggende boretårne. Et flot syn. Når der er rigtig gang i den, er det næsten som dagslys. Der er tider hvor der næsten ingen flammer er og så lige pludselig høres der et kæmpe sus, og vi kan se en kæmpe flamme op fra skorstenen og lyse himlen helt op.

Nå, ja, og så fandt Dennis lige endnu en skorpion i sandet udenfor Mary. Frederikke fandt også to stk. da hun skulle tisse.

 

En dejlig strand med ferskvand

Det ligner forstenede æg, men er det?

Det var her vi fandt stumper af dinosaurus knogler

De sjove erosionsbakker