Vi har sovet glimrende her ved siden af vejen. Der var ikke meget støj fra bilerne, så det var ok. Nu skulle vi tilbage til turistkontoret for at hente det papir som betjenten ævlede om i aftes, samt købe et kamera. Inde på turist kontoret viste de ikke rigtig hvad vi skulle bruge disse papir til, de har ikke udleveret dem før til turister. Det er ikke fordi vi er havnet i en lille by, her bor omkring 200.000 og byen er hovedby i regionen. De oplysninger er ang. transit og oplysninger for køretøjer m.m. det hele står på spansk og der er mere end 50 sider. Vi får oversat de første 20 sider til dansk via internettet, og bliver enig om at det vist ikke er relevant. De stempler vi skal have, samt at vi skulle ind til de forskellige byer har de aldrig hørt om. Så det kan vi ikke få. Derefter finder vi et velegnet lille lommekamera. Det kan på ingen måde erstatte det store, men det er ikke til at få noget her. Vi venter nok til vi kommer til USA med at købe et nyt stort kamera. Til gengæld er det kamera vi har købt os vandtæt og stødsikkert, og et sådant kamera har vi savnet til rafting m.m.

Vi sætter nu næsen vestpå mod byen Plaza Huincul. Her har man fundet verdens største planteædende dinosaurus. På det lokale museum kan vi se en tro kopi at denne kæmpe. Den er bare stor, gigantisk. 40m fra snude til halespids. Den står inde i en stor hal, og er nødt til at ”bukke” hovedet ned for at kunne være der. Ved siden af den står en tro kopi af verdens største kødæder, og selvom den også er stor, så syner den ikke af meget i forhold til den store planteæder. Det er imponerende at se de to store dinosaurer stå ved siden af hinanden. Der er meget stor forskel, på de to arter. Den største er Argentinusaurus og er mere end 3 gange så stor som Gigantosaurus Carolini. Da museet lukker kører vi nordpå mod Añelo. Heroppe er der en udgravning hvor turister har mulighed for at deltage i gravearbejdet.

Køreturen er ca. 100km ud over den flade Argentinske pampas. Det er flot med de røde klipper og de vidtstrakte horisonter. Herude er der en del olieboringer og vi ser mange af de legendariske ”oliehamre”. Utrolig nok finder vi den rigtige grusvej og kører ned ad den. Pludselig ser vi et bæltedyr løbe over vejen, men den er hurtigt væk igen. Det er nu blevet helt mørkt og vi vælger at lægge os til at sove og så fortsætte i morgen.