| Mandag d. 14.12.09: Añelo – Lamarque  i Argentina
Kørt 407 km i dag. Ialt 56.800 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vågnede op til en fantastisk udsigt ud over søen. Vi har været blæst godt igennem i nat men nu er vinden løjet lidt af. Vi startede morgenen stille og roligt med et morgenbad til de friske. Det var ikke så koldt som i går aftes hvor det blæste som en hel pelikan. Derefter var det tid til at få pakket sammen og køre sydpå. Turen tilbage til Neuquen er flot igennem det røde landskab. Men ellers så bliver det mere og mere fladt og kedeligt. I Neuquen var der lige tid til at tjekke mailen da der kan gå nogle dage til næste net besøg. Vi har nu desuden bestilt hytte til jul, som bliver langt mod syd, i El Calafate, nede hvor der er gletsjere og mange søer. De næste par dage vil gå med at komme sydpå, langs østkysten hvor vi har nogle museer og nationalparker vi vil se. Men primært bliver det endeløs kørsel af de enorme afstande i det flade landskab. Dette skal bare overstås.