| Søndag d. 23.08.09: Yautan - Huallanca i Peru
Kørt 176 km i dag. Ialt 41.021 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi blev vækket kl. 06.00 af tankpasseren, som gjorde det klart for os at aftalen for at overnatte på tanken, var at vi skulle forlade den igen senest kl. 06.00. Så vi måtte hurtigt pakke sammen og køre afsted. Det var koldt og efter få km fandt Dennis et lille vandløb hvori han og Birgitte tog en meget hurtig vask. Der blev også lige vasket tøj inden vi spiste morgenmad. Kort efter morgenmaden brød solen frem over bjergkarmen og det blev hurtigt dejligt varmt.

Vi kører nu op mod Cordillo Blanco, de hvide bjerge inde omkring byen Huaraz. På et tidspunkt ser vi nogle mænd i gang med at tærske korn. Det foregår med 4 æsler, der går rundt og rundt i kornet. Vi kigger på det og Frederikke får lov til at styre æslerne.

Hen omkring eftermiddagen kommer vi over passet på de Cordillo Negra, de brune bjerge og har en fantastisk udsigt ud over dalen og med de flotte snedækkede hvide bjerge i horisonten. Vi har set mange flotte bjerge på rejsen, og disse er nogle af de flotteste med deres spidse tinder og utallige gletsjere. Det er i denne bjergkæde at Peru’s højeste bjerge er og ikke mindre end 22 bjergtinder er over 6.000m høje. Det højeste er 6.768m. Vi kommer hurtigt ned til Huaraz og kører herfra nordpå mod slugten Canon del Pato og byen Huallance. Dette skulle være noget at en oplevelse. Og det må vi sige det er. Her mødes to af de store parallelle bjergkæder med deres stejle klippesider, og et sted er der kun 15m imellem dem. Det er helt fantastisk at se de to store bjergkæder så tæt på hinanden og med det brusende vand i bunden af dalen.

Vejen er en smal grusvej der er hugget ud på den nærmest lodrette klippeside. På den ene side af vejen går bjergene lodret op og på den anden side går det dybt ned i kløften langt under os. Der er selvfølgelig heller intet rækværk og den smalle vej har mange dybe huller. Der er 35 tunneller hugget ud i klippen. Nogle er korte og andre er meget lange. Fælles for alle tunnellerne er at de er totalt mørke og luften er fyldt af fint svævestøv så her er meget specielt. Da vi kører frem og tilbage bliver det 7o tunneller i alt. Vi møder ganske få biler og lastbiler på strækningen, hvilket vi er glade for da der er ganske få vigepladser.

Vi finder et stille og roligt sted væk fra vejen, hvor vi kan sove natten over. Det er tæt ved floden, men der er meget langt ned, så det er om ikke at gå for langt væk fra bilen når det er mørkt. Vi tænder bål og hygger os.

Det er høst tid, og her tærskes med æsler

Frederikke er i gang med at tærske med æslerne

Cordillo Blanco

Canon del Pato

 

Cordillo Blanco

Cordillo Blanco

Det er høst tid, og her tærskes med æsler

Her tærskes der med håndkræft, ved hjælp af en kæp

Det lokale vaskested i byen, hvor vi benytter lejligheden for at få vasket tøj. Afløbet er direkte ud i floden

Her laves der lektier