Vi vågner op til en fantastisk udsigt ud over bjergene. Planen for i dag er at vi vil krydse Cordillo Blanco som er verdens højeste bjergkæde udenfor Himalaya. Først kører vi til byen Yungay. I 1970 udløste et jordskælv en lavine af is, sne, klipper og sten. Denne lavine styrtede over 3.000m lodret ned ad bjergesiderne og ramte byen med 300km i timen. Alt blev udslættet og i dag står kun kirketårnet tilbage. 18.000 mennesker mistede livet denne dag og byen ligger som en stor gravplads. Det er tydeligt at se hvor jordskredet var. Man har senere genopført byen et par km fra skreddet. Jordskreddet kom ned igennem en slugt på bjergsiden og de byer der ligger oppe over, har virkelig været vidne til en stor ulykke. Men i dag er det en rigtig flot dag, og udsigten er fantastisk.

Fra Yungay kører vi op ad det gamle jordskred og op til en flot dal, gravet ud af gletsjere i istiden. Denne dal er en af Inkaernes gamle steder at krydse bjergene. Det er en flot u-formet dal og vi ser flere hængene dale oppe på dalsiderne samt mange gletsjere. Vi har en fantastisk udsigt. Der er ikke en sky over de store bjergtoppe. Den største af dem alle er Huascaran på 6768m, og på den anden side af dalen er Huandoy på 6395m. Pludselig udbryder Rasmus forskrækket, ”se en lavine”. Oppe på den ene gletsjer er der lige gået et lavineskred og isen tordner ned. Det hele ender i en sky af is og sne. Flot og skræmmende er det at se hvor farligt det kan være og vi er glade for at være på den sikre side af dalen.

Vi kommer videre op til et par flotte søer med grønt gletsjervand inden opstigningen starter til et bjergpas på ca. 4.800m. Det er noget af en tur vi har givet os ud på ad en snoet 4wd vej hele vej op, og Mary er ikke glad for hvad vi byder hende. Hun har tendens til at blive varm oppe i højderne, netop som vi har brug for hendes kræfter til at klatre op af de stejle hjulspor. Luften er tynd heroppe og det er ikke altid sjovt når højdesygen melder sig. Mary oser fælt i den tynde luft og på et tidspunkt er vi nødt til at holde en pause og efterfylde vand på Mary da hun er gået varm i motoren. Vejret skifter fra strålende sol til overskyet, tåget, blæsende og rigtig koldt de sidste meter før passet og vi kan se hvordan skyerne og tågen vælter ind over bjergkarmen fra den anden side af bjergene. Alle er glade da vi krydser passet, for det betyder en snarlig ende på højdesygen når vi kommer ned igen. Vi har sat ny højde rekord for Magnus, Frederikke, Birgitte og Mary. Rasmus og Dennis har fortsat højderekorden på lidt over 5100m. Vi kom fra sol på den ene side af bjergene, og kører lige ind i skyerne på den anden side af bjergene. Det hagler lidt og det er koldt. Vi kører stille og roligt ned, og finder et sted at overnatte nedenfor trægrænsen. Vi er alle meget trætte, og især Birgitte har højdesyge, og kravler hurtigt i seng. Højdesyge er for vores vedkommende hovedpine, manglende appetit og træthed.

På vej op igennem Cordillo Blanco

Vi er nu tæt på passet, og nyder udsigter over de snoveje vi allerede har passeret