Dagen startede med at pakke bilen og køre op til den sidste kløft vi ville se, Mini Palm Gorge. Vandreturen dertil var en god tur på 5km, det var heldigvis overskyet og fin temperatur. Denne gåtur gik langs klippekanten et godt stykke og her på de røde klipper var er mange flotte formationer at se på. Vi drejede ind ad en smal dal og fortsatte ind igennem en smal kløft, der bare blev smallere og smallere samtidig med at der lå store blokke af disse sandsten med rullesten i. Det gik også rimelig pænt opad, men til sidst var vi fremme ved et udsigtspunkt og havde en flot udsigt ind det sidste stykke ind i kløften til dens endevæg. Her på denne platform spiste vi vores mad medens vi nød naturen. Gåturen ud igen var også flot, her havde vi hele udsigten ud igennem slugten og dalen og alle de flotte røde klippevægge. Vi må med sandhed sige at dette er det flotteste af Australien at vi endnu har set.

Køreturen ud af parken var igen en lang hård tur ad snoet 4wd vej og med diverse krydsninger af vand. Efter et par dage med regn var der kommet lidt mere vand i vandløbene og vandhullerne vi skulle krydse. Flere steder var der også smattet mudder og Mary var bestemt ikke ren efter denne tur. Vel ude på asfaltvej igen gik turen til den næste lille bebyggelse, Warnum. På vejen kom vi forbi et stort område på mange km, der lige var brændt. Det må være den brand vi så natten inden vi kørte ind i Purnululu. Warnum er et lukket samfund af aboriginals og selve byen er derfor forbudt område for de fleste hvide mennesker. Mørket havde sænket sig og vi holdt ind ved det lokale roadhouse og overnattede på deres campingplads. Her var der også mulighed for at ringe hjem. Birgittes morfar har fødselsdag og vi ringede selvfølgelig hjem til ham og ønskede tillykke med dagen. Hele koret fra Australien var med på en fødselsdagssang, og vi fik alle snakket med fødselsdagsbarnet. Det var dejligt at høre nyt fra familien, og at oldeforældrene har det godt. Børnene var rigtig glade for at snakke med deres oldefar.