Vækkeuret ringede kl. 05.00 om morgenen. Grunden til at vi i dag står så tidlig op er at vi vil ud og se nogle seværdigheder på stranden, som vi kun kan se ved lavvande. Vi har nogle timers køretur foran os, først igennem regnskoven ned til stranden og derfra videre på stranden. Turen går godt, dog er stranden kørt en del op af de mange biler foran os og vi vælger at kører helt nede ved vandet hvor sandet er mest fast. Dette trick kender de udlejede biler ikke, eller også må de ikke køre tæt på saltvandet, så vi har det næsten helt for os selv hernede. 

Efter en lang køretur på stranden begynder små vandløb at krydse vores vej. De første er rimelig harmløse, men vi skal passe på hver gang vi kører over dem. De kan hurtigt grave en skrænt på 10-30cm og det er ikke sjovt at køre ud over eller banke ind i sådan en skrænt med 50-80km/t. Længere fremme ser vi skjoldet af en død havskildpadde ligge på stranden. Vi kommer nu frem til den første seværdighed, Eli Creek, der er et stort vandløb vi kan svømme i, men da det stadig er morgen vælger vi at vente med svømmeturen til senere på dagen. Vi kører forsigtig gennem vandløbet på stranden og fortsætte videre til næste seværdighed som vi kan se i det fjerne. Ude i horisonten, der hvor stranden møder havet ligger der et stort gammelt skibsvrag.

Dette vrag har ligget her på stranden siden 1935 hvor det strandede i en storm da det var på slæb til Japan til ophugning. Vraget er flot og skræmmende som det ligger her med alt sit rustne jern lige midt imellem havet og stranden. Vi går lidt rundt og kigger, både fra stranden og ude i vandet, inden vi kører videre. Tidevandet er endnu ikke ude på sit laveste og vi vælger at køre videre ud til et sted kaldet Indian Head.

Vel fremme ved Indian Head, parkere vi Mary og går op på dette klippehoved af gammelt lava. Heroppefra er der en flot udsigt ud over strandene og vi kan kigge ned i havet der buldrer ind mod klipperne langt under vores fødder. Rasmus spotter en skildpadde i havet under os. Den er flot at kigge på igennem kikkerten, men flere af os ser den kun med det blotte øje før den dykker ned igen.

Det er muligt at fortsætte videre nordpå via nogle meget sandede spor. Vi vælger at vende om og køre tilbage sydpå da vi nu har set de mest interessante seværdigheder her på stranden. Men først er det lige tid til en dejlig frokost på stranden fra Mary’s TakeAway. Ja, det kalder vi det når Birgitte sidder inde i Mary og smører sandwich til alle, som vi så får rakt ud af sidevinduet.

Vi kører nu tilbage ad stranden og kommer først forbi skibsvraget, hvor der nu er kommet en del turister, både med egne biler og med busser. De vader mildest talt rundt på hele vraget, selvom der er tydelige skilte med at dette er forbudt pga. faren for at komme til skade på alt det rustne gamle jern. Efter et kort stop her kører vi videre til Eli Creek, det vandløb, hvor det er muligt at svømme nedad med strømmen. Vi kommer hurtigt frem til Eli Creek. Vi vælger at passere vandløbet og parkere på den anden side for ikke at risikere at blive fanget af tidevandet.

Børnene springer hurtigt ud af bilen og er straks nede i vandløbet og lege i vandet og i sandet. Der er en skrænt på næsten en meters højde som vandet har gravet. Denne skrænt er meget tiltrækkende for de legesyge børn og der bliver sprunget fra skrænten ned i vandet, gravet huller ind i skrænten og sprøjtet vand ind på skrænten. Medens vi lader børnene lege i vandløbet kommer der en Toyota LandCruiser med 4 unge svenskere, som kører fast i det løse sand ikke langt fra os. De er straks ude for at skubbe og grave men de kan ikke komme fri. Dennis får medlidenhed med dem og tilbyder sin hjælp, nemlig ved at fortælle dem om tricket med at lukke luft ud af dækkene. Det viser sig at de kun må lukke luft ud i nødstilfælde og at de heller ikke har en kompressor med. Dette er noget af det vigtigste værktøj her i det løse sand, og så har udlejningsselskabet ikke engang givet dem det med. Nå, men de lukker luft ud og kommer fri i første forsøg og kører over på det faste sand igen. Dennis hjælper dem med at fylde dækkene op med luft igen, således at ingen kan se hvad vi har lavet.

Nu er det tid for en lille vandretur op igennem vandløbet. Ferskvandet er lidt køligere end Stillehavet, der buldre ind ved siden af os. Men det er en dejlig gåtur et par hundrede meter op igennem klitterne i vandløbet, indtil vi ikke har lov at gå længere. Her starter vi vores svømmetur medstrøms ud til stranden. Alle synes det er sjovt og vi tager endnu en tur. Inden vi har set os om, har vi taget en del ture op og ned igennem dette dejlige vandløb med sit ferske klare vand.

Tidevandet er nu ved at komme godt ind og vi vælger at kører videre tilbage ad stranden og tage den første vej op igennem klitterne. Disse veje starter altid med en strækning blød og meget opkørt sand, så Dennis og Magnus går en tur op igennem dette sand for at få et indtryk af om Mary vil være i stand til at bjerge sig derop. De vurderer mulighederne til at være ok, men inden de kommer tilbage til Mary, kommer der to Rangere ned ad vejen i bil. Dennis snakker med dem og vejens tilstand længere oppe og de siger at vejen er OK. Disse Rangere ændre dog mening da de ser Mary som de synes har alt for lav frihøjde og de tror ikke at den har firehjulstræk. De er åbenbart ikke vandt til at se denne slags biler herovre. Dennis starter Mary og kører op i første forsøg. Vejen er snoet, humpet og fuld af sand, men er egentlig ok og også lidt sjov at kører på. Det synes Birgitte dog ikke for inden vi når hjem har hun fået så ond i rumpen af de næsten 170km hoppende kørsel, at hun næsten ikke kan gå den aften.

På vejen hjem gør vi holdt ved en lille sø, der er ved at blive fyldt op af sand fra en vandreklit. Denne vandreklit vandrer ca. 1m om året og har ret høje sandklitter med sig. Denne vandreklit har skabt en høj og stejl sandskrænt ned til søen og det er rigtig sjovt at løbe eller rulle ned ad skrænten ned i søen. Især er det sjovt at rulle ned og blive helt rundtosset og så rulle videre ud i søens dejlige varme vand. Desværre er solen ved at gå ned og vi har stadig 20km tilbage til campingpladsen. Dvs. ca. en times kørsel igennem skoven af den sandede 4wd vej. Inden vi når hjem, går solen ned og mørket sænker sig over skoven. Bag os kører en anden bil, som vi venter på når den ikke kan følge med. Det viser sig at være 4 unge tyskere, som er meget glade for at vi venter på dem, da de allerede har oplevet en episode hvor deres bil går i stykker på stranden og tidevandet når op til bilen og at en anden gruppe tyske turister ikke vil hjælpe dem…. Heldigvis er der andre på strande, der hjælper dem i sikkerhed. Vi når alle tilbage til campingpladsen i god behold.