Denne gang fik vi vores togtur, den gik fra Hat Yai til Songai Kolok, som er grænseby mellem Thailand og Malaysia. Som på busturen var der også her mange vagter. Der var ca. 3-4 politibetjente i hver togvogn, der holdte øje med folk. Og de var ikke let bevæbnet. De havde både automatgevær og pistoler med, og var i skudsikre veste. Langs banelegemet og ved alle de stationer vi kom til var der ligeledes politibetjente i samme udrustning. En af de overordnede betjente var meget interesseret i hvor vi skulle, og vi fik den fornøjelse at fotograferer ham. 

Selve togturen var en sjov oplevelse blandt de lokale. Toget var af ældre dato og med vifter i loftet. Så alle vinduerne var åbne for frisk luft. Børnene syntes det var rigtig sjovt at stikke hovedet ud af vinduet og kigge frem langs toget, det er jo noget vi ikke oplever derhjemme mere. 

Da vi kom til grænsebyen, var det som mange andre steder, et vir af mennesker, der ville hjælpe os. Vi er til tider lidt skeptiske med disse ”hjælpsomme mennesker”, da vi har den følelse af at vi bliver rippet for penge. Vi fik os en tuk tuk taxi der kørte os det sidste stykke af vejen til grænsen. Her efter skulle vi til fods gå til Malaysia. Det gik smertefrit, og vi har nu visum til 90 dage, det er vist rigeligt. Vel over grænsen havde vi regnet med at vi kunne tage toget videre herfra til Jerantut midt på den Malaysiske halvø. Men nej. Vi er ikke i Danmark med de gode forbindelse der er der. Vi kunne vælge at tage bussen ca. 50km til Kota Bharu eller en taxa til en nærmere stationsby (ca. 30km). Vi tog taxaturen i en gammel Datsun med en ligeså gammel chauffør. Vel fremme i Wakka Bahru opdagede vi at vi var kommet til en rigtig søvnig stationsby, og at toget kun kører to gange i døgnet, kl. 06 om morgenen og kl. 21 om aftenen. Vores ønske var at se naturen fra toget, så vi var nødt til at overnatte til næste morgen. Vi indlogerede os på det lokale guest house, som lå lige overfor stationen. Der var to værelser, hvoraf det ene var ledigt. Der var kun en dobbeltseng, så der var ikke meget plads. Det er da godt at børnene og Birgitte ikke fylder meget. Dennis sov på gulvet den nat.