Togtur igennem junglen og højlandet på den Malaysiske halvø.

Vi stod tidlig op og tog med toget kl. 06.30. Målet for dagens rejse var at komme frem til Malaysias største nationalpark, som er et stort stykke tropisk regnskov midt på halvøen. Denne park er ca. 1/10 af Danmarks størrelse. 

Vi købte lidt varm mad på stationen inden vi steg om bord, men ellers var det på næsten tomme maver. Vi havde regnet med at vi kunne købe lidt undervejs, ligesom ved den togtur vi havde i Thailand. Men der var ikke meget mere end chips, kager og kaffe. Så vi var godt sultne da vi kom frem til Jerantut hen midt på eftermiddagen.

Togturen igennem junglen var rigtig rigtig flot. Det er ikke uden grund at denne strækning kaldes for jungletoget. Flere steder hang løvet så langt ned at det rørte toget. Toget kørte ikke særlig stærkt, så ofte blev dørene åbnet og især Dennis nød at stå og kigge ud. Man skal dog være meget opmærksom når man gør dette, for rigtig ofte rammer grene og planter toget, og får man ikke hovedet ind i tide, så får man en gren lige i hovedet.

Der er kun et spor igennem junglen, så flere gange måtte vi holde ind på et sidespor på en station og vente på at det modkørende tog kom og passerede os. Måden hvorpå de holder styr på togene, så de ikke kører sammen var ret simpel: På hver strækning er der en og kun en ”stafet”, som lokomotivføreren får inden han får lov til at køre fra en station til den næste. Når han så kommer frem til næste station, så aflevere han stafetten for strækningen og hvis sporet videre frem er frit, så får han stafetten hertil og kører videre. Er der ingen stafet at få, så er sporet ikke ledigt og toget kører nu ind på et sidespor og venter til det modkørende tog kommer og aflevere stafetten.

I vores guide bog stod der at den eneste vej fra stationen ind til nationalparken i junglen, var med båd. Men det er ikke helt rigtigt. Bådene stopper med at sejle kl.14, og de fleste tager en bus ind til parken og med båd ud. Båd turen er den der tager længst tid, og er den dyreste, og flotteste. På stationen blev vi mødt af en meget venlig dame, der var på udkik efter nogle andre turister. Men da disse ikke kom, fik vi en god snak med hende. Hun var fra et firma med base i parken i junglen. Vi valgte at følges med hende og fik booket en overnatning inde i nationalparken.

Det var en flot køretur ind i junglen. Det er bare en skam at det hele er ved at blive fældet og erstattet af palmeolie plantager. Vi mødte mange lastbiler med store træstammer på vej til de mange savværker. Der var plantager ligeså langt øjet rakte. Egentlig et sørgeligt syn.