| Lørdag d. 05.07.08: Afrejse fra Koh Samui til Hat Yai i Thailand

  Tilbage til d. 27.6.08 Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag havde vi beslutte at vi ville forlade Koh Samui, for at komme til Malaysia. Vi var efter 9 dage ved at trænge til nye udfordringer og se andet end vand, vand samt bade det meste af dagen. Her i Thailand er det regntid. Men man må sige det er ikke meget vi har mærket til det. Det regner højst 1 time om aftenen eller natten. Herved er luften frisk det meste af dagen. 

I dag skulle vi så tidligt af sted. Vi havde besluttet at vi selv ville stå for transporten. Vores erfaring fra sidste rejse er at det hurtigt bliver noget dyrere at lade et rejseselskab ordne rejsen, især når vi er så mange. Vi er desuden blevet overrasket hvor dyrt det er blevet i Thailand i forhold til vores sidste rejse. Vi ville gerne med tog igennem Thailand, således at vi kunne nyde naturen herfra. Busserne køre den trafikerede vej, og holder en del pauser, for at samle folk op, samt at man kan få lidt at spise. Men en ting er planer, noget andet er virkelighed. Vi tog en taxa til Na Thon, havnebyen på Koh Samui. Her kom vi lige 10 min før færgen skulle sejle. Vi fik købt billet til Surat Thani og en busrejse videre til Hat Yai, som er en grænseby til Malaysia. Vi havde håbet på en togtur, men toget var for længst kørt og det næste kører først i morgen tidlig.

Sejlturen var med en ældre færge og var egentlig ret flot. Herefter var det en lang bustur, og da vi endelig fremme var vi alle trætte og sultne. Vi fandt hurtigt overnatning tæt på togstationen, samt aftensmad. Byen Hat Yai er præet at det er et uroligt område. Her er vagter på næsten hvert gadehjørne, samt langs vejen da vi kørte med bus. Det er ikke så mange uger siden at der var en betjent der blev overfaldet og myrdet af de oprørsgrupper der er hernede. Men vi sov nu godt. 

Frederikke, Magnus og Rasmus