I dag gik turen ind i Nambung nationalpark. Denne park er en lille sandørken med gult sand, og i dette sand stikker hundredvis af de berømte pinnacles op. Det er en slags kalkstensspir i forskellige højder og former. De største er 3-4m høje. Der er en grusvej igennem stedet og vi tog turen 2 gange for virkelig at nyde synet. Vi brugte det meste af dagen her. Undervejs var der et ungt par der stod og kikkede ind i vores bil, det viste sig at være nordmænd der studerer i Perth. De var blevet glade for at se en bil med kendte nummerplader, og skulle lige se hvem vi var.

Da vi endelig var kommet ud af nationalparken, var det ved at blive sent, og vi skulle finde ly for natten. Det kan tage tid inden vi finder et overnatnings mulighed, så det er om at starte i god tid, hvis vi også skal nå at finde brænde, tænde bål, lave mad og vaske op mens det er lyst. Vi var heldige at finde det hurtigt, og vi slog lejr ved et lille vandhul, som vi fandt lidt tilbagetrukket fra vejen. Ja vejen fandt vi ved et tilfælde, der stod et skilt med ”WATER” som vi lige skulle undersøge hvad de mente med det. Det var et stort vandhul i en slags lille grusgrav et par meter dybt. Det ser ud til at de bruger det som vandhul i tilfælde af brand. Inde ved kanten var der rigtig lavt vand. Sandet er hvidt og nærmest hårdt som cement pga. alle de forskellige mineraler her er i jorden.

Solen stod stadig nogenlunde højt på himlen og det var rimelig varmt. Så alle benyttede lejligheden til at få et frisk bad. Vandet var hundekoldt, men det var dejligt at blive vasket. Herefter samlede vi brænde og lavede mad over bålet. Vores nye bålgryde er glimrende at lave mad i.

Birgitte synes det er vigtigt at fortælle at Dennis kørte tør for diesel i dag, lige inde midt i nationalparken. Det vil sige, Dennis ville undersøge hvor langt ned på måleren han kan køre, og så kørte han jo tør. Heldigvis har vi reservetanken under maven på Mary og det er bare at trykke på en knap, så er vi fyldt op igen.