| Mandag d. 11.08.08: Nambung nationalpark til ca. 100 km syd for Genaldton i Australien
Kørt 204 km i dag. I alt 724 km
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi stod tidlig op, omkring kl. 06.00, og så solens første stråler komme frem over horisonten. Bilen var hurtigt gjort klar til dagens tur. Vi er ved at få rutinerne på plads og er ved at finde de forskellige pladser til alle tingene i bilen. Det er jo over 5 uger siden vi pakkede bilen ned, og der er flere ting vi havde glemt vi havde med.

Vi kørte nordpå langs kysten. Ud på eftermiddagen forlod vi hovedvejen og kørte ned til kysten ad en lille markvej. Kysten var fyldt med rådden tang, og der lugtede rigtig meget heraf. Mary kørte en tur igennem bushen langs kysten i håb om at finde et godt overnatningssted. Der var flere steder under træerne, som kunne bruges, men der var ingen dejlig strand, kun lugten af tonsvis af rådden tang. Derfor kørte vi tilbage til hovedvejen og videre nordpå. På kortet var der afmærket en kyststrækning ved navn ”seven mile beach”. Her måtte der være godt at overnatte. På vej derhen kom vi forbi husnr. 34667. Herefter gik ”seven mile beach road” af til venstre og vi kørte ned til stranden. Her var stadig masser af tang, men vi kunne se at længere nordpå var der sandstrand og klitter. Vejen ud gennem klitterne var bare en smal grusvej med buskads på begge sider. Nogle steder var den fin at køre på, andre steder var der meget fygesand, og vi måtte have lidt fut i Mary for at komme sikkert igennem. For enden af vejen var der en låst låge, så vi måtte vende om. På tilbagevejen fandt vi et godt sted at slå lejr for natten. Dennis og Frederikke samlede brænde medens Birgitte begyndte at forberede aftensmaden. Rasmus gravede et fint lille hul til bålet. Frederikke hjalp Birgitte med at lave aftensmaden, medens drengene legede i klitterne. Dennis sørgede for brænde til bålet.

Magnus finder en skolopender på knap 10cm i vegetationen i sandet, og kort efter finder han endnu en. Det får os til at tænke på hvor mange der mon er her. Ja enten skal vi bryde op eller også lade som ingen ting, og håbe på det bedste. Vi vælger det sidste, at bryde op på det tidspunkt er dumt, da det ikke gå længe før vi ikke kan se noget.

Maden bliver færdig og endnu engang nyder vi aftensmaden, lavet over bål, medens solen går ned i havet ude i horisonten. 

 

Hus nr. 34667

Frederikke og Magnus i gang med at lave mad