| Tirsdag d. 26.01.10: San Carlos de Bariloche i Argentina

  D. 24.01.10 Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis, Magnus, Rasmus og Frederikke tager på endnu en vandretur op til refugio Cerro Lopez. Imens bliver Birgitte tilbage og holder mekanikerne i ørene. Hun får sendt en kæmpe pakke hjem, og ordnet andre praktiske gøremål. Det er kedeligt, men det er noget der skal gøres ind i mellem, og gerne i fred og ro.

Dennis og børnene har en fantastisk tur. Førstedagen er samme tur som i søndags. Nu bare med oppakning til en 3 dages bjergbestigning. Solen skinner og det er varmt at vandre opad det meste af dagen. Alle sveder godt og er godt beskidte af støvet da vi kommer frem til sneen. Her holder vi en længere pause medens børnene nyder at lege i sneen og vi får os et velfortjent måltid mad. Børnene har næsten ikke tid til at spise for de leger at de står på ski i sneen og så er der jo også alt det dejlige smeltevand og smeltende sne at lege med.

Dennis kommanderer alle i bad. Ungerne er først imod, det er jo iskoldt smeltevand, men Dennis viser dem at man bare skal bruge en vaskeklud og sidde i solen, så er det ikke så slemt. Faktisk er det rigtig dejligt at få vasket alt sveden og støvet af sig med iskoldt vand og vi præsterer, som de eneste, at komme frem til refugiet/hytten i velsoigneret tilstand. Hytten ligger med en flot udsigt ud over søerne og bag hytten er udsigten opad bjerget. Det er den vej vi skal i morgen. Alle er nemlig opsatte på at lege bjergbestigere og vil gerne forsøge at nå toppen. Vi nyder solnedgangen fra hytten og hygger os inden det er sengetid.

Frederikke og Magnus hygger sig med koldt smeltevand

 

Magnus, Rasmus og Frederikke på vej op

Dennis nyder udsigten