Vi ville tage bussen ud til det flotte sted med navnet Llao Llao. Rygsækken var pakket til en rigtig strandtur, men bussen kørte af sted lige for næsen af os. Lige derefter kommer der heldigvis en anden bus, og denne chauffør fortæller at han kører ud til et dejligt sted for en vandretur. Så i stedet for en strandtur ender vi med en vandretur op til en bjerghytte. En tur der skulle vise sig at blive på i alt 20km i sandaler samt en stigning på 700m derop og det samme ned igen.

Vandreturen er flot og vejret perfekt skyfrit og høj sol. Vandreturen går opad, opad og opad. Først igennem løse sten og løst sand. Senere holder vi en pause ved en lukket bjergrestaurant og nyder den flotte udsigt ud over de mange søer og med de snedækkede bjerge i baggrunden. Herefter går vi ad en 4wd vej hele vejen op til sneen og videre op til hytten, refugio Cerro Lopez.

At komme op til sneen er altid et hit blandt børnene og straks kommer der gang i en regulær sneboldkamp iført shorts og sandaler. Sneen ligger tykt i dalene i et par vandløb og her bliver der leget i en times tid.

Udsigten bliver bare flottere og flottere jo længere vi kommer op. Utallige søer og sneklædte bjerge i horisonten. Ovenover os kan vi se toppen af det snedækkede bjerg, Cerro Lopez. Vi ærgrer os over ikke at have udstyr med til at kunne overnatte heroppe og nyde den flotte udsigt.

Solen er så småt ved at nærme sig bjergkarmen og det er på høje tid at begive sig ned igen. Vi vælger at følge 4wd sporet hele vejen ned. Det er længere men ikke nær så hårdt og risikofyldt. Vi når ned til vejen lige før det for alvor bliver mørkt og venter på bussen. Alle er godt trætte da vi sidder i bussen og kører hjem til værkstedet.