| Mandag d. 11.01.10: National Park Queulat i Chile

  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

I dag er det hvile dag, eller rettere sagt, så ligger vi i vejrlig I nat startede det så småt at regne og siden har det regnet konstant. Det regner og regner. Det er stille regn så vi regner med at det er en varmefront der er ved at passere os. Det kan godt tage en dags tid, men så er der tid til at få lavet mange lektier, hygget sig med spil og pjat. Af og til er der ophold i regnen og så bliver der fisket. Både Dennis og Magnus fanger fisk, men den ene er mindre end den anden, så de ryger ud igen.

Sådan et vejrlig med regn er faktisk ret hyggeligt selvom vi ikke har meget plads inde i Mary. Markisen er nu rigtig rigtig god at have, især til at hænge våde jakker under. Det er også rigtig dejligt med vores oliefyr for hvor er det dejligt at kunne tænde for varmen når man er våd og kold.