| Tirsdag d. 12.01.10: National Park Queulat – Regunal Park Futaleufú i Chile
Kørt 122 km i dag. Ialt 63.012 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi startede stille og roligt. Der var lidt regn og overskyet her til morgen, men vi håbede på godt vejr og kørte hen til den hængende gletsjer. Her er der er flere gode vandreture. Vi går hen over en brusende smeltevandsflod ad en meget lang hængebro lavet af træ. Den svinger meget fra side til side men over kommer vi. Efter en kort gåtur kommer vi op til en sø, hvor vi tager en bådtur hen over søen. Det er i en lille båd og er en dejlig hyggelig tur. Rangeren virker også som guide og fortæller en masse på spansk, men det gør ikke noget for vi kender alle til geologien omkring gletsjere m.m. Det regner lidt og skyerne hænger lavt. Heldigvis kan vi se den hængende gletsjer lige under skyerne, et flot syn. Det er ikke muligt at gå i land og gå det sidste stykke op igennem en lille dal og helt frem til gletsjeren. Det er simpelthen for farligt pga. fare for nedstyrtende isblokke og klippestykker.

Efter en dejlig bådtur tager vi den lange vandretur op igennem regnskoven op til et udsigtspunkt med en flot udsigt ud over søen og med gletsjeren i baggrunden. Vejret er stadig stille regn og nogle gange hænger skyerne ned og dækker gletsjeren. Her oppefra dette udsigtspunkt er det muligt at se den lille sø lige nedenunder gletsjeren. Det flotteste er dog at se det store vandfald af smeltevand er falder ud fra bunden af gletsjeren og de enorme kaskader af vand der falder flere hundrede meter lodret ned i søen nedenunder.

Vel nede igen laver vi varm mad på camping/parkeringspladsen for her er et læskur hvor vi kan stå i tørvejr. Herefter fortsætter vi nordpå igennem flotte skove og langs flotte fjorde. En rigtig flot tur. Vi finder et sted ved en flod og slår lejr for natten.

 

Udsigt over søen mod den hængende gletsjer

Udsigt til den hængende gletsjer