Vi har kørt hele natten og tidlig om morgenen er vi fremme ved et af verdens største vandfald Iquazu vandfaldene, som ligger på grænsen mellem Argentina og Brasilien. Det har været nogle lange dage med rigtig meget kørsel, så belønning var stor og det samme var forventningerne. Vi brugte hele dagen på at se det store vandfald fra Argentina siden.

Det er et imponerende og ubeskriveligt flot syn at se denne brede flod komme løbende stille og roligt igennem junglen og så i det fjerne kan man se store tåger af forstøvet vand stige til vejrs samtidig med at man både kan høre og mærke det enorme bulder fra de enorme vandmængder der hvert sekund brager ud over klippekanten. Her er bygget en del gangbroer så det er muligt at gå hele vejen ud til vandfaldet og så stå man ca. 1m over kanten og kigger ned i dybet. Der er så meget vand at det hele bare forsvinder i en buldrende tåge dybt under en og det er på intet tidspunkt muligt at se bunden. Med få sekunders mellemrum blæser der opadgående vinde op over kanten og regnen bare vælter ned så alle bliver gennemblødte. Det gør dog ikke noget for her er meget varmt.

Stedet her hedder ”djævlens tunge” og er den mest imponerende del af vandfaldet. Den følelse man har herude på kanten kan bedst sammenlignes med hvad sømændene frygtede i gamle dage da de var bange for at styrte ud over afgrunden hvis de sejlede for langt ud på verdenshavene.

Vi står længe og nyder dette enorme sanseindtryk inden vi går tilbage ad gangbroerne over den brede flod. Vandstanden er ikke ret dyb, ca. 1m mange steder. Man kunne nemt få lyst til at sejle en tur rundt på floden og nyde det stille vand. Men med tanken om at blive fanget af strømmen henne ved vandfaldet og suget med ud over får det til at løbe en koldt ned ad ryggen.

Her er også mange sommerfugle og står man stille et øjeblik, så kommer de og sætter sig på en. Det har alle stor fornøjelse af. Frederikke er helt vild, når sommerfuglene sætter sig på hende, så hun kan nyde skønheden på nært hold. Der går helt sport i hvor mange sommerfugle man kan have på sig. Der er også mange flotte fugle at kigge på. Der skulle også være små krokodiller i vandet, men dem ser vi ikke.

Vi bruger eftermiddagen på at gå rundt og se de mange flotte steder langs kanten af vandfaldet. Der er det ene vandfald efter det andet på en strækning på et par km. De kommer alle ud igennem skoven og det er ubeskriveligt flot. Heldigvis er det solskin, hvilket gør det hele endnu flottere. Det er ren postkortidyl.

Sidst på eftermiddagen tager vi en sejltur nedenunder vandfaldet. Det er en sejltur med garanti for at blive våd. Den går nemlig ind under nogle af de mindre vandfald. Vi har prøvet dette før, og hvor er det sjovt og dejligt med alt det lune vand her i junglen.

Vi er nogen af de sidste der forlader nationalparken og kører herefter ind til den lille by og finder en dejlig campingplads med en stor swimmingpool.