Vi forlader Bariloche med kurs mod Rio de Janeiro for at se karnevallet. Vi har mange km foran os, rigtig rigtig mange km, ca. 6.000km. Og ikke nok med det, så har vi jo både motoren og den knækkede fjeder at tage hensyn til, så vores maximale hastighed er ca. 75km/t. Det gør at der er dømt lange seje træk ad endeløse landeveje, samt overhovedet ingen offroadkørsel. Vi vil kører mod Buernes Aires og derfra op og se det store flotte vandfald ved Iquassu inden vi begiver os til Rio.

Vi krydser ind til Chile og kører forbi Pucon for at se hvordan det går med vores politisag angående tyveriet i december. Vi er stort set kun lige kommet ind i Pucon og har parkeret Mary, da der igen er indbrud i hende. Denne gang er der indbrud i vores kasse bagpå. Det opdages af en lokal, som råber op og tyvene stikker af. Tyvene er så uintelligente at stjæle to defekte hængelåse og stikker så af. Vi har intet af værdi i kassen bagpå, kun stole og borde, samt lidt andet grej uden salgsværdi, så de defekte hængelåse bruger vi kun til at holde kassen lukket.

Næste dag har vi et møde med hende, der har med vores sag at gøre. Hun fortæller om status og at der begås over 50 indbrud om ugen i Pucon i ferietiden, så hun synes slet ikke det er sjovt. Men heldigvis vil begge vidner vidne i retten og da den mistænkte i forvejen har et par betingede domme for forsøg på salg af hælervare, så forventer hun at han idømmes 3 års fængsel. Men det giver os jo ikke vores stjålne kamera og kikket tilbage, så det ender nok med at alle parter taber på indbruddet.

I Pucon lægger vi mærke til at der er meget mere politi i gaderne end sidst vi var her. Dertil kommer alle de civilklædte betjente, som vi ikke ser. Midt i det hele er der en mand der henvender sig til os. Han kender vores flag på bilen og fortæller han har en bekendt der hedder Jens som kommer fra Danmark, og ham skal vi da møde. Jens kommer susende og vi har først en dejlig stund på en cafe, hvorefter Jens inviterer os hjem på frokost sammen med hans 2 børn Sofia på 9 og Mathias på 7. De har et dejligt hus beliggende på skråningen op ad vulkanen og hvilken pragtfuld udsigt ud over området med søen og bjergene i baggrunden. Vi har alle en dejlig eftermiddag hos Jens og forlader således heldigvis Pucon med et positivt indtryk.

Vi krydser endnu engang Andesbjergene og fortsætter mod øst igennem Argentina. Det er utroligt som det hele ændre sig i samme øjeblik man forlader det frodige Chile og kommer på den tørre side af bjergene i Argentina. Herfra går det nedad bakke og landskabet flader mere og mere ud efterhånden som vi kommer østpå. Teoretisk set så går det ned ad bakke i næsten 800km. Landskabet igennem Argentina er imponerende fladt og tørt. Men lige pludseligt skifter det til at være grønt og frodigt. Forinden har vi lige endnu engang været inde og se museet med verdens to største dinosaurusser, vi kørte jo lige igennem byen.

Nordvest for Boernes Aires kommer vi til en lille by og Dennis finder et lille værksted der gerne vil skifte motorolie for os. Vi kan selvfølgelig sagtens selv skifte, men når arbejdet nu alligevel er inkluderet i prisen så er det jo fint. Medens vi får skiftet olien lægger vi mærke til at stort set alle stenene ligner forstenet rav. Det må vi jo se nærmere på og den er god nok. Stort set alle sten i dette område er forstenet rav som bare bruges til vejfyld. Så der var pludselig gang i stenjagten. Manden på værkstedet så undrende til, for som han spurgte ”har i da ikke sten der hvor i kommer fra”? Jo jo det har vi da, men disse var jo både smukke og specielle, men det kunne han jo ikke se.

Ja, og så blev mandag d. 8. februar en dag vi sent vil glemme. Vi blev stoppet af politiet 4 gange den dag. En gang kostede det os ca. 500kr da vi havde glemt kørelyset. Det er ikke første gang vi har glemt kørelyset, men alle de andre gange har politiet bare signaleret at vi skulle huske at tænde det. Først lød bøden på ca. 2.000kr, som vi purre nægtede at betale og havde mest på fornemmelsen at de ville malke os for penge. Det har vi hørt at de gerne vil i den nordlige del af Argentina. Imens vi således stod og snakkede med betjentene kom der mindst 5 andre biler uden lys, hvilket vi påpegede hver gang og nu var betjentene jo nødt til også at udskrive bøder til de lokale. Det var de tydeligvis ikke meget for da flere af dem kendte hinanden. 2 af bøderne var de store på ca. 2.000kr, hvilket er meget her. Vi fik forhandlet vores bøde ned på ca. 500kr da det var første gang vi fik en bøde for denne forseelse.

Når vi så nu alligevel var stoppet af politiet, så spurgte vi om aldersgrænsen for at sidde foran og fik at vide at den var 10år, hvilket vi også fik på skrift. Magnus var glad, mens Rasmus og Frederikke var lidt mopsede. Nå på farten igen. Der gik ikke mere end 1 time så var den gal igen og vi blev endnu engang stoppet, denne gang med Magnus på forsædet. Her fik vi at vide at Magnus skulle være 12 år, men vi slap, da vi kunne fortælle vores anden historie og vise papiret.

Sidste gang vi blev stoppet denne dag var den mest komiske. Det skete hen under aftenen og Birgitte var chauffør og Dennis sad ved siden af. Betjenten spurgte først om de obligatoriske ting og formalia og så kom der et noget uventet spørgsmål. Han bad om penge til at de kunne fylde benzin på deres politibil. Det ville vi selvfølgelig ikke være med til, men i stedet for at sige dette ligeud, så svarede Birgitte konstant forkert på hans spørgsmål. Vi er jo ikke verdensmestre i spansk så når betjenten spurgte i øst, så svarede Birgitte i vest og med en mine på som om det var det mest rigtige svar i verden. Det var en rigtig gang ”goddag mand økseskaft”. Hver gang han spurgte fortolkede Birgitte det med om han ville se vores papir på bilen. Han prøvede igen og igen, at han ville have penge til tilskud til benzin. Ja, benzin havde vi ikke i bilen, det var i kassen bagpå og det brugte vi til vores komfur når vi lavede mad og lige nu var det altså ikke spisetid. Til sidst rystede politibetjenten forgæves på hoved og ønskede os fortsat god tur. Derefter sad vi i bilen og var flade af grin. Tænk at de ville have os til at give penge til politiet, når de lige havde lænset os for ikke at køre med lys ved højlys dag.