Vi startede dagen med en sejltur ud til øen, Isla del sol (soløen) ude i Titikaka søen. Legenden siger at det er her den første Inka og hans kone kommer fra, samt at det er her solen er født. Lige ved siden af ligger øen, Isla de La Luna (måneøen). De to øer repræsenterer mand (La Sol) og kvinde (La Luna) og de var meget vigtige for Inkaerne. I inkatiden mødtes de ledende høvdinger m.m. hvert år på Isla del Sol sammen med en samling unge smukke kvinder. Så blev der afholdt en slags skønhedskonkurrence og den smukkeste 1/3 af disse unge kvinder blev derefter ofret til guderne. Det må have været en stor ære dengang at blive udvalgt til at leve sammen med guderne, men bestemt ikke nogen ære at vi ville ønske os i dag, for de blev alle slået ihjel ved ofringen.

Vi sejlede i ca. 2 timer for at komme til helt ud til nordspidsen af Isla deL Sol. Her havde vi 3 timer til at se museum og de ruiner her er. Det er bygget før Inkatiden, og er meget spændende at se. Den mest spændende ting er nogle ”ofringskister” man har fundet i vandet og de var vidst stadig tætte da man fiskede dem op. Der er en rigtig flot udsigt ud over søen med sit knaldblåt vand og med de sneklædte bjerge i baggrunden. Øen er rigtig fyldt med terrasser til marker. På en smal halvø har inkaerne bygget en mur tværs over for at forhindre gavtyve i at stjæle høsten. Det var forbudt at komme derud hvis man ikke havde noget at gøre der. Til slut ser vi et gammelt tempel.

Efter de 3 timer sejler vi til den sydlige del af øen. Her ser vi et lille vandfald og et par turistlamaer. Det er lamaer, som små børn trækker rundt med og lader sig fotografere sammen med for at tjene lidt penge på turisterne. Denne tiggeropførsel er mange utilfredse med, især da de ofte forsøger at kræve forholdsvis store summer for de billeder at turisterne tager. Nå, vi har oplevet det så mange gange før og tager det som en kærkommen lejlighed til at lave lidt skæg med de lokale børn. Vi får da også smilet frem på børnene og de får ingen penge.

En pige har en meget sur lama, som meget gerne vil spytte. Dennis vil godt lade sig ofre og få en spytklat i synet af lamaen så vi kan få det på video, men det vil pigen ikke lade den gøre. Dennis ville sagtens kunnet vaske ansigtet igen i det nærliggende vandfald. Nå, men kort tid efter ser vi alligevel en lama spytte. Og denne lama har hele munden fuld af græs da den bliver sur og spytter efter Rasmus. Det er en ækel grøn suppedas der flyver lige forbi ansigtet på ham. Så nu har vi alle set hvordan lamaerne virkelig spytter når de er sure. Men vi fik det ikke på video og Rasmus ville ikke drille lamaen mere.

Vi har kun 1 time, og når ikke at komme ud til soltemplet la Sol, men vi ser det fra søsiden. På sejlturen tilbage er vi indenom en flydende ø, men den er på ingen måde imponerende. Det ligner mest af alt, noget der er bygget på en tømmerflåde af plastiktønder, og beklædt med siv. En rigtig turistfælde. Sejlturen foregik i roligt tempo, og var rigtig flot i det dejlige solskin.

Vi kom i land ved 5 tiden, og da vi i går stillede uret 1 time frem, havde vi lidt tid endnu til solnedgang og vi vælger at kører videre mod La Paz.

Køreturen skulle efter sigende være meget flot op over højlandet. For os var det ikke noget specielt i forhold til hvad vi ellers har set, men undervejs har vi en lidt for spændende oplevelse, som vi godt ville have været foruden.

På vejen mod La Paz skal man sejle over et smalt stræde af Titikaka søen. Vi er jo i ulandet Bolivia så alt overfarten foregår på pramme af træ og med en lille påhængsmotor på. Disse pramme sejler fra kyst til kyst og man skal kører ombord direkte fra stranden via et par planker.

De pramme der ligger her ser ikke godt ud og der er flere huller i bundbrædderne, men det betyder åbenbart ikke noget. Vi ser en lastbil komme om bord på en af prammene, så hvis lastbilen kan, holder den nok også til os.

Ok, det var da en sjov oplevelse, især da vi ikke havde noget bakgear og skal køre på og af prammen i samme ende. Derfor vælger vi at trille baglæns ombord. Det er egentlig ret nemt for stranden hælder kraftigt og Mary kan få fint med fart på når hun triller ned. Men ikke fart nok, så vi måtte prøve til en del gange med mere og mere fart og skub af færgemændene og Birgitte. Til sidst kommer hun om bord og Dennis skal bakke hende hen midt på prammen. Lige pludselig lyder der et brag og Mary er brast igennem bunden af prammen med det ene baghjul. Det ser ikke godt ud som hun hænger der, men det lykkedes at få hende op igen ved at lægge et par planker ned i hullet og kører op af dem. Stakkels Mary, tænk at brase igennem bunden af en træpram bare fordi man har lidt for mange kilo på bagen.

Med denne oplevelse startede færgemændene den lille påhængsmotor og sejlede ud på søen. Mørket var netop faldet på og der blæste en iskold vind fra de nærliggende bjerge. Ingen af os var specielt trygge ved denne pram og hvad der mon kunne ske ude på søen. Den eneste trøst var at kigge omkring og se at på de andre pramme blev der sejlet med både busser og lastbiler. Vi kommer heldigvis helskindet over til den anden søbred og kører sikkert i land. Aldrig før har vi været så glade for fast grund under fødderne igen.

Vi vælger at køre videre, til vi finder et sted for natten. Vi kommer til La Paz uden at have fundet et hotel eller hostal. Vi kører rundt i La Paz, og det er første gang at vi ikke kan finde overnatning på under 10 minutter, men det er fuldstændig umuligt at finde noget og klokken er også ved at nærme sig midnat. Vi vælger at slå lejer på en stille sidegade i et af de bevogtede kvarterer, men der går ikke længe før der kommer en betjent, og fortæller at vi desværre ikke kan sove der. Han er ellers meget flink og forstår godt at vi bare gerne vil sove, men problemet er at vi holder udenfor en amerikansk diplomats hus og denne diplomat er meget bange for hvad vi dog er for nogle terrorister. Vi kører lidt videre og finder en parkeringsplads og sover der. Da vi åbenbart er i området for ambassader er her nok lidt mere overvågning og sikkert at sove i dette område. Vi snakker om vi skal besøge den amerikanske diplomat i morgen og forære ham en buket blomster og undskylde for at have skræmt ham fra vid og sans. Men på den anden side, så vil han nok bare blive endnu mere skræmt og tro at der er en bombe gemt i blomsterne eller det der er værre. Vi har i øvrigt en stille og rolig nat på parkeringspladsen.