| Søndag d. 04.10.09: Nazca - Lima i Peru
Kørt 502 km i dag. Ialt 45.453 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi startede tidligt i dag og alle glædede sig til en flyvetur over de berømte og lidt mystiske linjer i ørkensandet. På vej ud til lufthavnen blev alle biler stoppet, og vi kunne ikke passerer. Vi forsøgte og der var også andre der forsøgte at komme forbi, men uden held. Vi fik at vide at der var en passage af noget der skulle forbi derfor var vejen lukket. Så vi måtte vente, og da der var gået ½ time kunne vi lige pludselig godt få lov til at køre og vi havde ikke set skyggen af et optog eller andet. Vi kom ud til lufthavnen, ca. 500m længere henne af vejen. Her havde vi kun lige parkeret bilen før de 2 første agenter tilbød os flyveture, så nu var der tid til forhandlinger. Vi kunne også se en del fly parkeret, så vi mente at vi kunne få en god pris, men der var ikke meget at forhandle om. Vi fik udvalgt os et selskab og kunne komme op om 5 minutter. Det tog vi ikke så nøje, da man ikke er så nøjagtig med tiden her, men den flinke mand rev nu i os og sagde at nu gik flyveren altså om 4 minutter, så vi måtte skynde os ud igennem den obligatoriske sikkerhedskontrol for at komme ud til vores lille enmotors fly med plads til 6 personer inkl. piloten.

Flyveturen var helt fantastisk. Der var linjer i ørkensandet man kunne se så langt øjet rakte. De fleste var lige streger og en del meget aflange trapezformede formationer, der mest af alt gik på kryds og tværs af hinanden. Den første af de berømte figurer vi så var en hval, dernæst trekanter, rektangler, ”astronauten”, aben, hunden med de 2 haler, kondoren, edderkoppen, kolibrien, albatrossen, papegøjen, hænder, træet og til slut nogle spiral brønde. De var meget flotte hver især, og Rasmus og Frederikke var ellevilde når de fandt de forskellige formationer. Det er utroligt hvad man kan se fra luften, og hvor godt linjerne og figurerne er lavet når man tænker på at det er en sten ørken, hvor stenene er blevet flyttet. Der er desuden mange andre figurer men disse er de mest berømt og synlige. Der er mere end 350 figurer, som alle er lavet for ca. 2.000år siden. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor de er lavet, men ca. 1/3 viser vej til vand i bjergene og undergrunden. 1/3 peger mod astronomiske positioner, som solens op og nedgang ved solhverv m.m. og den sidste 1/3 mener man har haft religiøs betydning. Der er dog ikke mange her som tror på at de skulle være lavet til ære for rumvæsner, sådan som mange i vesten gerne vil tro. Ja, og så er der lige den berømte ”astronaut”. Den er lavet på en bjergside og ikke på ørkenen, så mon ikke han er lavet af nogle spøgefugle.

Omkring middag forlod vi Nazca med kurs mod Lima, hvor vi ankom sent om aftenen. Her fandt vi et hostal og gjorde klar til at få Mary på værksted i morgen.

Kondor

Edderkoppen

 

Aben

Hunden med to haler

Kolibri

Brønde til underjordiske kanaler

Magnus, Rasmus og Frederikke sammen med en Nazca indianer