| Lørdag d. 03.10.09: Chalhuanca – Nazca i Peru
Kørt 393 km i dag. Ialt 44.951 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi vågner tidligt og vil forsøge at komme til Nazca inden i aften. Oppe ved passet ved Abra Huashuaccasa går vi en tur ud og ser nogle små interessante eroderede små bjergtinder som vi lige vil undersøge nærmere. De ligner lidt noget af det vi har set både i Australien og New Zealand, men hvad de er lavet af ved vi ikke, så alle byder ind med teorier om vulkanudbrud og lavastrømme m.m. For foden af disse formationer løber der et dejligt vandløb som også bliver studeret på nært hold for sine fisk og flotte klare vand. Inden vi får set os om så vil Frederikke i vandet. Hun smider tøjet og hopper i det kolde vand. Det er koldt og hun er kun i vandet i få minutter før hun rystende og med klaprende tænder kommer op igen og lader sig tørre i solen. Magnus vil også i vandet og tager samme tur.

Vi kører nu igennem Puquio, og lige pludselig stopper hele trafikken for der er vejarbejde. Endelig er det vores tur til at køre og vi fortsætter op over bjergene, og om ikke der er vejarbejde igen. Der er meget at se til i år, og er mange er i gang med at arbejde, både med at forbedre vejene og rense alle vandkanalerne langs vejen. Mange snakker om at det bliver el Nino år, og det betyder regn, og ikke bare almindelig regn, men rigtig rigtig meget regn. Ja og regntiden er lige på trapperne, så vi har lidt travlt med at komme videre sydpå på.

Lige før et bjergpas ser vi pludselig en Kondor svæve majestætisk ved siden af vejen. Og minsandten om ikke der kommer en til. Det var flot at se disse store fugle svæve langs bjergsiden på de opadgående vinde i deres søgen efter ådsler.

Ja der var rigtig meget vejarbejde på denne strækning, og det var næsten som at kører på jordvej igen. Vi har kørt hele dagen, og føler ikke at vi er kommet særligt langt. Men vi kom til Nazca til aften, fik spist aftensmad og fandt et hostal for natten. I morgen vil vi så se om vi kan komme op at flyve over Nazca linjerne.

De anderledes formationer i vulkanske aflejringer

 

en flok alpakka

De sjove formationer