| Torsdag d. 12.11.09: Cochabamba - Oruro i Bolivia
Kørt 280 km i dag. Ialt 50.053 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har sovet godt alle sammen. Dennis og Magnus sov i dobbeltsengen, mens Birgitte, Rasmus og Frederikke sov i Mary. Nu gik turen videre til Oruro. Det meste af turen havde vi kørt før men det var i mørke, og man må sige at turen var flot i dagslys. Der er rødt sand over det hele, det er mere rødt her end i Australien. Undervejs så vi en lastbil der lige var kørt i grøften, og alle var heldige at overleve, da der ikke var langt ned. Det højre fordæk var eksploderet, og chaufføren mistede herredømmet. Men det er da naturligt med den slags uheld for de fleste lastbiler kører med meget dårlige og slidte dæk. De er til tider så slidte at man kan se helt ind til slangen. Vi har desuden set flere gamle danske lastbiler, køre rundt herovre. Det er en fornøjelse at vores gamle udtjente lastbiler kan have sin gavn her.

Vel fremme ved Oruro begynder det at hagle, meget, rigtig meget. Haglene var næsten 1cm i diameter, og vi var bange for at der kom haglskader på Mary, men vi slap, og det gik mere over i regn og slud. Det hele varede ikke mere end ½ time, og så var det over. Men hvor var der dog meget vand der kom. Vejen og kloakkerne kunne ikke bære alt den nedbør og overalt flød det med møgbeskidt vand. Herefter fik vi set et mineral museum. Det var ikke det nemmeste at finde, og der var flere der ikke viste hvor det var. Vi viste vi skulle mod syd, og derefter mod universitetet, og her var det så. Her var rigtig mange mineraler, fossiler og en lille afdeling med gamle måleinstrumenter. Ikke noget flot museum, men det var nærmere som at være inde i arkiverne og det er altid meget spændende. Det er utroligt så mange mineraler her er i området. Efter aftensmaden var det for mørkt til at fortsætte, så vi fandt et hotel for natten.

Vi ser mange lastbiler importeret fra Europa, denne er fra Danmark og prisen er50.000 US$