| Fredag d. 13.11.09: Oruro - ca. 115km nord for Uyuni langt ude på sletten i Bolivia
Kørt 205 km i dag. Ialt 50.258 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi har alle sovet godt på hotellet og kører nu videre sydpå. Forinden er vi lige lidt ude og se de handlende og markedet. Her er mange guldsmede og Birgitte finder sig en flot ring. Nå ja, og så har vi desuden lige snydt Frederikke igen. Da Birgitte og Frederikke var ude at kikke lidt på ringe, faldt Frederikke for en lille guldring hun absolut måtte eje. Men som så mange gange før, har Dennis købt den så den får hun juleaften. Hele eftermiddagen, har hun været knust over at hun ikke måtte få den ring, og Magnus og Rasmus har overhovedet ikke vist nogle interesse for at ville se den ring, så det bliver noget af en overraskelse hun får juleaften.

Vi bliver ikke i Bolivia ret længe mere. Vi er ved at være trætte af de primitive forhold og ting der ikke funger og en massen venten hist og her. Bolivia er ellers et rigtig flot land, og selvom det er det fattigste land i Sydamerika, er befolkningen utrolig rare og flinke. Naturen er et kapitel for sig selv. Mange steder minder det meget om Australien med store øde områder og masser af rødt sand og røde klipper. Men til forskel fra Australien er her bjerge og meget kuperet og landskabet veksler konstant. Sandet og ørkenen er rødt de fleste steder. Vi kører nu syd på, og det bliver noget af en tur, vi når ikke det hele i dag, da der er mere end 1.000km med grusvej inden vi når grænsen til Chile. Så det bliver i små bidder, og i dag tilbagelagde vi kun omkring 80km grusvej så der er et stykke vej endnu.

Hen på eftermiddagen kører vi forbi nogle flotte sandstensformationer. Dennis holder en pause medens han, Rasmus og Frederikke udforsker området. De opdager et udtørret flodleje og vælger at vi skal slå lejr der for natten. Dennis henter Mary og vil kører hende op igennem det løse sand. Men hun vil hellere grave sig ned og derfor lukker vi luften ud af futterne på hende. Så kan hun igen trække sig igennem sandet og vi kører op til et dejligt sted, tæt ved et klippeudhæng. Her laver Magnus aftensmad til alle, og vi indtog det under det dejlige udhæng, hvor der både var læ og dejligt at være. Derefter var alle trætte, og vi kom hurtigt i seng. Det tager på ens kræfter når man kører på de humplede veje. Det er som at være i Australien igen.

 

Magnus i gang med at lave mad