I dag vågnede vi op på tankstationen til noget af en larm. Det viste sig at der ude på vejen kom to store gravemaskiner kørende på deres larvefødder og derefter startede de gravearbejdet lige ovre på den anden side af vejen. Så var freden forbi og vi kunne ligeså godt stå op. Dennis startede dagen med at justere gearstangen. Den har det med at gå lidt ud af justering og så er det lidt svært at finde 1. og 2. gear. Så han måtte ind under Mary og pille lidt, men der har han jo været før. Ved samme lejlighed opdagede han også et par løse bolte i trækakslen mellem det ene fordæk og forreste differentiale. Uha uha da.

Nu gik det ellers sydpå. Vi skal over grænsen til Peru i dag så det bliver spændende. Vejen derud gik igennem utallige bananplantager. Pludselig var vejen helt ny og der var nye vejskilte. Hold da op, det er ellers ikke noget vi har set meget af her i Ecuador. Der var skilt mod grænsen, så der skulle vi mod. Pludselig stoppede vejen. Der var ved at blive lavet en bro og den var ikke færdig. Vi blev ledt ned ad en stejl jordvej og kørte nærmest ind under broen. Her blev vi stoppet af en Peruansk betjent på en tuktuk (en slags 3 hjulet motorcykel). Han fortalte os at vi allerede var i Peru, men at vi skulle vende om og få ordnet alt papirarbejdet først. Så det gjorde vi. Ak ja, når der endelig er vejskilte, så kan man ikke engang kører efter dem.

Inde i grænsebyen ville vi så finde emigrationskontoret, hvor man skal have stemplet ud af Ecuador. Vi er ikke andet end lige kommet forbi betalingsanlægget (1,25kr) før en mand forsøger at stoppe os. Han var klædt i civil så vi vælger at ignorerer ham. Men nu kommer han efter os på scooter og spørger om ikke vi skal ind på emigrationskontoret? For så skal vi altså vende om og tilbage til der hvor han råbte efter os. Nå, skal vi tro på ham eller lade være. Dennis er mest til det mistroiske, men Birgitte vælger at vi skal følge efter ham. Han stopper ved noget der ligner en af de utallige landevejsboder og det er lige før at Dennis kører igen for ikke at blive ledt i et evt. baghold. Men så ser vi et par betjente og det viser sig at være det rigtige sted. Birgitte får ordnet papirarbejdet og stemplet passene. Nu kan vi så kører ind i byen mod grænsen. Den ”venlige” mand spørger om ikke han lige skal guide os ind til kontoret for udstempling af bilen. Men vi siger pænt nej tak da vi udmærket godt ved at denne service ikke vil blive gratis.

Inde i byen er der kaos. Alt for lidt plads til alt for mange mennesker samt utallige boder på vejen og fortovet. Nå, vi får os lidt sightseeing i den lusede by og hver gang vi er alt for meget på afveje råber de lokale til os hvad vej vi skal. Vi får luret at der er en flod, der er grænsen. Nu gælder det bare om at finde broen over floden, for det må være der man krydser grænsen. Den finder vi, og vi ser skiltet på den anden side med ordene ”welcome to Peru”. Så er vi på rette vej. En sidste ting vi mangler er et stempel på at udfører bilen fra Ecuador. Dennis finder hurtigt ud af at dette kontor ligger lige om hjørnet, nærmest på vej ud på broen. Her sker papirarbejdet forbavsende hurtigt og i løbet af 2-3 minutter er det overstået.

Nå, men et par sjove episoder er der dog. Her er rigtig mange ”venlige” mænd med små kufferter. De forsøger at veksle penge for turisterne. Vi er blevet advaret mod dem og deres falske penge, men vi skal da alligevel lige hører hvad de tilbyder, når de nu er så ”venlige selv at komme”. Deres penge ser ægte nok ud og deres vekslekurs virker også ok. Men vi har tanket op, både med diesel og mad m.m. så vi har ikke brug for penge lige med det samme. Her er også mange andre ”venlige” mænd, som man tydeligvis skal holde sig fra. Der er også en politimand, der advarer os mod disse folk og han er synlig glad over at høre at vi ikke vil have noget med dem at gøre. Han siger også at de penge de tilbyder, alle er falske. Men vi har denne politimand mistænkt for også at være falsk, da hans opførsel og informationer ikke helt hænger sammen.

Nå, nu har vi alle stempler i orden og kører over broen til Peru. Herovre er der samme gedemarked. Vi kommer ca. 3km fra grænsen før vi bliver stoppet af en betjent og får at vide at her er toldkontoret. Mary bliver parkeret og papirarbejdet bliver ordnet. Vi får alle nogle meget utydelige stempler i passet og Mary får også stemplet i sit Carnet.

Nu kan vi så kører videre. Det hele har taget ca. 3 timer og er egentlig gået meget smertefrit. Vi kører et par timer sydpå til en badeby. Her indlogere vi os et sted tæt ved stranden hvor vi kan sove i bilen og bruge deres faciliteter for kun 1/3 af normalprisen. Her er også en swimmingpool og straks er de 3 vandhunde i vandet. Der er de resten af dagen

.

Her er udsigt til kysten i Peru