Vi bruger hele formiddagen på at kører det sidste stykke vej til Cuenca. Her har vi bl.a. lige et værkstedsbesøg vi skal have ordnet. Det værksted i Quito, der ordnede vores dieselpumper har ikke forbundet forbindelserne til reservetanken ordentligt og lidt diesel pibler ud. Og da de samtidig stjal noget udstyr fra os, så skal deres afdeling dælme få lov til at gøre arbejdet om, under passende opsyn. Vi finder værkstedet, og for forklaret hvad vi vil. Manden der kan dog ikke engelsk. Han kan heller ikke ordne bilen, da de egentlig ikke har et værksted i Cuenca. Han forsøger at forklarer os at vi skal op til et andet værksted i byen. Nå, heldigvis kan indehaveren af det andet værksted tysk og han bruges som tolk. Det lykkedes fint at få dem overbevist om at de skal lave forbindelserne uden beregning, hvilket bliver gjort ganske godt. Indehaveren af dette værksted er desuden så flink at ordne vores håndbremse, der var gået i stykker for et par uger siden, uden beregning. Som han sagde, så kunne han sagtens tørrer regningen af på værkstedet i Quito, flink mand.

Dagen er gået og vi finder os en tankstation, hvor vi får lov til at overnatte. Vi har dog kun holdt her et par minutter da en mand på motorcykel henvender sig. Han har lagt mærke til vores bil og er meget fascineret af den. Vi får en lille snak og han tilbyder at vi kan overnatte på hans gård lidt udenfor byen. Vi er af princip meget betænkelige ved sådanne tilbud, men vælger at følge efter ham til hans gård. Han har i mellemtiden kontaktet den gamle indianerkone, der passer hans gård, og fået hende til at tænde op i pejsen i stuen. Manden viser os stuehuset og siger at vi bare skal lade som om vi er hjemme, og så kører han tilbage til Cuenca igen. Vi sidder og hygger lidt i stuen foran ilden inden vi går til køjs i Mary.