| Fredag d. 07.08.09: Piura - Olmos i Peru
Kørt 176 km i dag. Ialt 38.900 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis var tidlig oppe, for at komme ud til værkstedet når de åbnede. Vi andre fik lavet lidt lektier og set tv, inde vi tog på værkstedet. Mary var lige blevet færdig da vi ankom. Vi kørte derefter ind til byen og fik provianteret m.m.. Vi fik også købt vores ansvarsforsikring for Mary til Peru. Den koster ca. 300DKr. for 1 år. Nå ud på vejen igen, nu skulle vi videre mod sydøst og derfra østpå ind i Andesbjergene.

Det var en noget at et anderledes landskab end vi har været vandt til. Her er helt øde og goldt, og meget langt mellem husene. Vi stanser op i en meget lille by, for at få tanket vand på ved den fælles vandhane. Her er et par unge kvinder i færd med at tanke vand i 30L dunke som bæres hjem af æsler, to dunke på hvert æsel. Både kvinderne og sikkerhedsvagten for vandhanen er meget forbavsede over at ”Mary kører på vand”. Vi spørger om det er muligt at sove her i området, hvilket de ikke vil anbefale. Der er ca. 20km til nærmeste by, Olmos. Her overnatter vi.

Nå ja, så havde vi desuden en meget sjov episode i dag. Vi var blevet stoppet hen på eftermiddagen langt ude på landet af en af de utallige politikontroller der er langs vejene. De to betjente ville se en del papirer og vi fandt kopier frem af pas, kørekort, registreringsattest m.m. (alle på dansk). De kiggede en del på det og forsøgte at trække tingene lidt i langdrag, hvilket vi egentlig ikke havde noget imod, for vi sad dejligt inde i skyggen og de stod ude i den bagende sol, samt vi vidste at vi havde orden i alle papirerne (for en gangs skyld). De sagde en del som vi ikke helt forstod og gentagende gange bad dem gentage, hvilket de ikke altid gjorde. Nå, men til sidst bad de om nogle penge for at lade os kører videre. Så var det at vi pludselig ikke forstod et ord på spansk og han måtte gentage sig selv mange gange. Dennis var så småt begyndt at finde en lap papir frem til at notere hans navn ned på for at få stoppet dette tydelige forsøg på afpresning. Til sidst gav betjenten op og spurgte om vi dog ikke havde noget vand han kunne få. Det havde vi jo masser af, bare han selv kom med en flaske. Det kunne han ikke, så han fik ikke noget ud af sit forsøg på afpresning af os. Vi har senere erfaret at mange af de lokale er så bange for politiet at de stort set altid betaler betjentene lidt penge, men det gør vi altså ikke. Det hele ender med at vi får lov til at kører videre uden problemer.

 

Dette køretøj er ganske normalt i Peru

Her er den lokale vandhane, og de lokale henter deres vand med æsler