Vi havde overnattet på en dejlig rasteplads ved motorvejen hvor det var muligt at parkere Mary under et halvtag for skyggen (og regn når det endelig regner). Efter morgenmaden satte vi kursen mod Canberra, hovedstaden i Australien, som kun var 50km væk. Vi ankom til Canberra omkring 10 tiden om formiddagen og kørte direkte til ambassadeområdet. Her er stort set alle ambassaderne samlet i samme område, således at vi kunne gå fra den ene til den anden. Først var vi inde på den New Zealandske, derfra gik vi til Canada og videre til Mexico og derfra til USA. Vi ville indhente oplysninger om visa og om at tage Mary med ind i de respektive lande osv. Vores oplevelser her var vidt forskellige og hvis de repræsenterer hvad vi vil opleve i de respektive lande så må vi sige at New Zealand var venlig, Canada lidt afvisende men dog alligevel venlig, USA totalt umulig at komme ind på og Mexico som et utroligt varmt og venligt land. Vi har i hvert fald fået lyst til at tilbringe mere tid end planlagt i Mexico efter vores tur på deres ambassade.

Herefter kørte vi lidt rundt og så på ambassader udefra. Det var en interessant rundtur i de forskellige landes byggestil. F.eks. var Kina og Ny Guinea meget genkendelige og i deres byggestil viste de tydeligt deres lande. Det var dog lidt skuffende at se Danmark og Norge bare ”holde til” i et 1970’er typehus.

Over middag kørte vi ud til Australian Institute of Sport, AIS. Her er over 500 af Australiens bedste sportsfolk samlet for at træne sammen i et stort sportskompleks hvor der er alle tænkelige træningsfaciliteter, uddannelsesmuligheder og boligmuligheder. Dennis var her på træningslejr i 2004 op mod OL i Athen og ville gerne vise stedet til familien. Det mest interessante var deres Hall of Frame, hvor de har lavet en fin udstilling og billedserie af deres Olympiske og Verdensmestre gennem de sidste 25år. For en tidligere topatlet som Dennis var det rørende at se dette og vise det til børnene.

Herefter kørte vi over til bueskyttebanen for at se deres træningsfaciliteter. Vi ringede på døren og blev lukket ind af en af deres skytter, Jane, der lige har vundet juniorverdensmesterskabet og som genkendte Dennis fra sidst han var her. Deres assisterende træner genkendte også straks Dennis og vi var alle meget velkomne. Vi fik en rundvisning og en god snak. Her er kommet en del mere udstyr og teknisk isenkram siden sidst og det virkelig kriblede i fingrende på Dennis for at skyde igen og træne på højt niveau. De har også fået en ny træner fra Korea, Oh Kyo Moon, en tidligere Olympisk og Verdensmester for det Koreanske herrehold. Han var her også. Ellers var de fleste skytter hjemme for tiden da alle de store mesterskaber lige har været afholdt, og alle er hjemme for at holde fri fra træning og tjene penge. Til slut ringede vi til den Olympiske guldmedaljevinder fra OL i Sidney år 2000, Simon Fairweather. Han inviterede os straks på kaffe og kage. Vi mødtes med Simon udenfor og kørte hen på en hyggelig cafe for en god snak. Her blev udvekslet mange gode erfaringer og ideer, samt snakket og leet en del.

Hen på eftermiddagen forlod vi Canberra med kurs mod Sydney for at mødes med Jane og Thomas fra Ålborg. De er hernede for at starte virksomhed op. Ca. 170km fra Sydney holdt vi ind for lige at maile vores forventede ankomst. I døren blev vi stoppet af en mand, som fortalte os at han havde kørt speedway sammen med Ole Olsen for mange år siden. Vi fik os en kort snak med ham, og han inviterede os på besøg hvis vi kom forbi igen. Lige inden vi forlod ham kom han med et par cd’er med country musik som han selv havde indspillet og forærede os dem. Så på vej mod Sydney lyttede vi til Country og Western musik.

Vi nåede Sydney’s forstæder lidt efter mørkest frembrud og kørte lige til Jane og Thomas’s lejlighed. Det var dejligt at se dem og deres børn igen. Inden vi fik set os om havde vi haft en lang og hyggelig aften, hvor de voksne fik snakket og børnene leget rigtig meget.