| Søndag d. 19.10.08: Cooper Peddy - Adelaide i Australien
Kørt 794 km i dag. Ialt 13213 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi havde klaret halvdelen af køreturen til Adelaide i går og nu var det sidste del der stod på programmet. Dennis stod op ved solopgang og kørte af sted medens resten af familien sov videre. Vi kan kun køre om dagen pga. vores problemer med lyset. Landskabet var det mest øde og gudsforladte vi endnu har set her i Australien. Stenørken uden nogen som helst planter på så langt øjet rakte i dette flade landskab.

Få km før kystbyen Port Augusta ændrede landskabet sig markant og i løbet af 10-20km var der lige pludselig vidtstrakte kornmarker og bløde bakker. En utrolig kontrast til den flade golde stenørken. Det må være et liv på kanten her, med ørkenen så tæt på ens ”dørtærskel” og der skal ikke ske mange ændringer med klimaet før disse store kornmarker bliver til ørken. 

Sidst på eftermiddagen nåede vi Adelaide og kørte direkte ind til Alfred og Kaja. Her fik vi en utrolig varm modtagelse, selvom ingen af os havde set hinanden før. Vi fik os en dejlig ”dansk” middag og en god snak til ud på natten.