| Mandag d. 13.10.08: Alice Springs - Finke Gorge National Park i Australien
Kørt 160 km i dag. Ialt 10739 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dennis startede dagen med at cykle ud og købe en ny kølerslange og fik repareret Mary. Derefter forlod vi campingpladsen og kørte op på en stejl bakke og nød udsigten over byen. Nu satte vi kursen vestover mod Finke Gorge nationalpark. Fremme i Finke Gorge kørte vi ad en slem grusvej ind til Palm Valley. Vejen blev mere og mere ujævn og Mary’s egenskaber i terræn afprøvet på ny. Vi kørte videre ad stenede flodsenge og til sidst foregik kørslen i terrængear i meget roligt tempo op og ned ad stejle passager. De sidste 4km var på klippegrund i flodsengen og foregik meget forsigtigt for ikke at køre i en af de mange jættegryder. Vi har senere læst at denne del regnes blandt noget af det mest krævende offroad kørsel i Australien.

Fremme i god behold satte vi ud på en vandretur i Palm Valley. Denne dal og ”floden” heri er meget speciel. Først og fremmest regnes floden for værende en af verdens ældste vandveje med en alder på over 200mio år. Dernæst så har to palmearter overlevet her i denne dal i ca. 200mio år selvom klimaet har ændret sig betragteligt i dette område, fra regnskov til varm og tør ørken. Grunden til at de to palmearter har kunnet overleve her er at dalens stejle klippesider har givet beskyttelse mod de udtørrende vinde og den porøse sandsten i undergrunden har virket som en svamp der afgiver vandet i en lind strøm, således at enkelte steder i dalen har klimaet stort set ikke ændret sig, selvom det omkringliggende landskab er blevet til en stegende hed ørken. Det var ret fascinerende at se disse forhistoriske planter. En anden fascinerende ting var alle de steder på den udtørret flodseng hvor der sivede vand ud af sandstensklippen og nogle steder ligefrem holdt liv i små vandhuller med fisk i.

Solen var ved at gå ned da vi kom tilbage til Mary. Der var ca. 4km ud til den nærliggende bushcampingplads så vi havde lidt travlt med at få overstået den udfordrende 4wd vej i det begyndende mørke, især når der ikke var lys på bilen. En del af turen foregik med Dennis bag rattet og Birgitte gående ude foran bilen og dirigere kørselsretningen for at undgå at Mary’s tunge mavse blev ridset af alle klipperne vi kørte på.

 

Finke Gorge National Park