Vi startede dagen med at cykle op til nogle klippeformationer hvor vi kunne se hulemalerier ved Ubirr. Disse malerier er ofte lavet over enten de store fangster at jægerne har haft eller de er lavet over en historie som er blevet fortalt fra generation til generation. Her var vi heldige at der var en ranger, der fortalte lidt om kulturen ved de indfødte og fortalte nogle af deres historier. Bl.a. historien om hvorfor krokodillerne er så farlige og udspekulerede. Heromkring ved alle at krokodillerne er meget tålmodige og venter gerne i dagevis på deres bytte. Moralen er aldrig at gå ned til floden samme sted to gange i træk, og hvis man gør det en tredje gang så bliver der aldrig en fjerde gang. Simpelthen fordi krokodillen har afluret ens vane og ligger parat under vandet og venter på en lækker frokostbøf. De kan ligge under vandet i mange timer uden luft, og de sænker deres pulsslag til ca. 1 slag pr. minut, samtidig med at de ikke lukker luft ud. Således ligger de bare og venter i mange timer inden de slår til på det helt rigtige tidspunkt.

Nå, men historien gik altså på at krokodillerne engang havde været mennesker og derfor kendte alt til vores måde at tænke på og derfor var de så udspekulerede.

Herefter cyklede vi ned til floden, hvor vi kikkede efter krokodiller. Og vi var heldige. Vi stod oppe på en platform, og kunne rigtig se hvad der var i vandet. På et tidspunkt kom der en bil og kørte igennem vandet tæt ved hvor der lå en stor krokodille og solede sig. Den fik travlt med at komme i vandet og svømme væk da bilen kom. Lidt senere så vi en vadefugl, der vandrede omkring i vandet tæt ved en krokodille. Vi blev stående, for tænk hvis vi nu kunne se hvordan krokodille ville fange fuglen. Men nej, krokodillen var nok mæt for i dag og fuglen holdt en sikker afstand.

Nede ved floden faldt Dennis i snak med to unge Australiere der også kørte rundt i en T3’er syncro. De kom senere hen til os på campingpladsen og vi fik en længere snak og de slog lejr sammen med os for natten. Det sjove er at de også har mødt Gitte og Palle fra www.barskeberta.dk (de to danskere fra Brænderup som vi havde en reservedel med til).

Sidst på dagen cyklede vi igen ud til Ubirr for at se solnedgangen. Vi har efterhånden set en del solnedgange og alle er de en flot oplevelse. Denne var speciel ved at vi sad oppe på klipperne og så solen gå ned bag de vidtstrakte engområder. Ja, og når solen går ned så bliver det hurtigt mørkt her tæt ved ækvator, så inden vi nåede ned igen til cyklerne var det allerede næsten mørkt og vi måtte cykle hjem i mørket, men det gik fint nok.