Vi vågnede tidligt og børnene fik lige leget medens Trine og os voksne fik snakket. Trine var glad for at Noah kunne se nogle danske film, som vi havde med, så vi aftalte at hun kunne låne vores til vi kom tilbage til Darwin. Trine havde kun Bamse og Kylling og Noah skulle gerne lære mere dansk end ”tivertifald”. Hen på formiddagen forlod vi Trine og kørte mod Kakadu Nationalpark. Det første stop på vejen var at se de store saltvandskrokodiller. I Adelaide floden sejler flere skibe med turister og fra disse skibe holder de en stang med en kødklump ud til krokodillerne, som så springer op efter kødet. Vi var alle spændt på at se dette og heldigvis var vi med en båd med store vinduer i (de andre både var uden vinduer). På vej ud på floden fortalte skipper at redningsvestene var helt ubrugelige da krokodillerne ville spise os inden vi nåede at svømme ind, og hvis vi endelig nåede ind til land, så kunne disse, verdens største krokodiller, løbe op til 55km/t inde på land.

Inden vi kom ud til krokodillerne ville skipper lige vise os hvordan det ser ud når en havørn dykker efter en luns svinekød. Det så godt ud, som den kom glidende igennem luften, hen over vandet og snuppede kødlunsen i flugten og fløj væk.

Nå, nu var vi ved den første krokodilles territorium og kødklumpen blev holdt ned til vandet. Der gik ikke lang tid før end krokodillen kom. Den ville dog ikke lige sådan hoppe op af vandet, så skipper var nødt til at ”dunke” den et par gange i hovedet med kødklumpen før at den sprang ud af vandet. Det var et imponerende skure når denne store krokodille så let som ingenting rejser sig over 2m op over vandoverfladen og snupper kødlunsen. Sådan lidt som når en hund sidder på bagbenene og rejser sig op efter sin godbid. Nu var vi glade for vinduerne, for krokodillen var noget højere oppe end os. Alle var fornøjede og skipper sejlede videre til næste krokodille, som skulle springe efter sin kødluns. Sådan fortsatte vi med en 5-6 krokodiller og alle var de et flot syn når de springer ud af vandet. Sidste krokodille hed Stumpy, en 5m lang han, som engang havde mistet det ene forben i slåskamp.

Efter denne sejltur var vi lige et smut oppe ved et udsigtspunkt med udsigt over de store eng områder heroppe. Heroppe mødte vi igen familien fra Hårby, Jakob, Thorbjørn, Daniel og Christina, som også lige havde været ude at se springende krokodiller. Vi snakkede lidt inden vi hver for sig kørte videre ud til Kakadu. Vi kørte ud til en campingplads ude ved grænsen til Arnhem Land, hvor vi slog lejr for natten.