| Tirsdag d. 11.11.08: Gympie - Crows Nest National Park i Australien
Kørt 365 km i dag. Ialt 17.728 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dagen er mest gået med kørsel sydpå ind igennem Great Dividing Range. En egentlig bjergkæde er det ikke, men nærmere mange høje bakker, der engang har været dækket af flot og frodig regnskov. I dag har de lokale bønder ryddet regnskoven for at få plads til deres græsmarker og sukkerrørsmarker. Det er lidt synd at se disse store græsmarker med spredte gamle træer på, hvoraf mange er gået ud. Et sted kommer vi forbi en mark hvor de høster sukkerrør og det skal vi selvfølgelig se lidt nærmere på. Det er sjovt at se disse køretøjer på larvefødder.

Ud på eftermiddagen holdt vi ind i en lille nationalpark med det lidet flatterende navn, Kragereden. Her gik vi en lille vandretur for at se et flot vandfald. På stien ud til vandfaldet finder Magnus et bundt bilnøgler. Vi havde set en pige på parkeringspladsen gå rundt og lede, og derfor løb Magnus, Rasmus og Dennis tilbage med nøglerne. Tilbage på parkeringspladsen var der kommet endnu en bil og en politibil. Magnus løb hen og spurgte om det var deres nøgler og det var det. Pigen manglede også sin taske, men den havde vi ikke fundet.

Vi løb nu tilbage til Birgitte og Frederikke, som i mellemtiden havde set en sort kænguru hoppe hen over stien for derefter at sætte sig og iagttage dem. Vi fortsatte vandreturen dog uden yderligere oplevelser.

Sukkerrør høstmaskiner på larvefødder

Aftenhygge i bilen med Lego