| Onsdag d. 12.11.08: Crows Nest National Park - Stantorpe  i Australien
Kørt 203 km i dag. Ialt 17.931 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Ifølge parkinformationerne er her gode muligheder for at se næbdyr i vandløbet her i nationalparken, Kragereden. Vi startede derfor dagen med at sætte os ned til vanløbet for at iagtage dette specielle pattedyr, som lægger æg og lever det meste af sit liv under vandet, hvor det fanger fisk, krabber og kreps. Næbdyret ser ikke ret godt under vandet, til gengæld opfatter det alt liv under vandet via sit kæmpe sanseorgan på snuden, det vi kalder for næbet. Vi sad i ca. en times tid og alle sad mussestille og spejdede ud over vandet. Birgitte ser pludselig et næbdyr svømme rundt i vandet. Hun vinker til os andre og vi ser nu alle dette sjove lille dyr springe ud af vandet med et plask, for herefter at forsvinde. Desværre ser vi ikke flere næbdyr denne gang og vi kører videre.

Målet for dagen er at besøge det ægtepar, som vi er inviteret ud til. Ud på eftermiddagen kommer vi til Stanthorpe hvor Kate og Allan har deres farm. Kate og Allan mødte vi på en rasteplads mellem Vest Australien og Nord Territoriet. De inviterede os på besøg, og denne invitation siger vi selvfølgelig ikke nej til. De har sendt en god vejbeskrivelse så vi kører lige til lågen, hvor der hænger en stor gul seddel med en velkomsthilsen til os alle fem. Drengene hopper ud og åbner lågen og inden vi får set os om er alle tre børn løbet i forvejen ned ad vejen. Vi kører stille og roligt efter dem. Det er tydeligt at de også glæder sig til mødet dem igen.

Kate og Allan har selv bygget deres hus af mudder og strå, hvilket ikke lyder så hyggeligt, men sikke dog et hus de har. Selve hovedhuset er bygget direkte på en klippeskråning og klipperne er bevaret som en naturlig del af inventaret. Desuden er der et fantastisk lysindfald og højt til loftet, samt nogle rigtig dejlige farver. Dette hus tager vejret fra enhver og alverdens boligmagasiner kan godt pakke sammen. Ja, Kate og Allan har virkelig bygget sig et dejligt hus. De har selv bygget det hele og det har taget dem 7 år.

Vi får et lille aneks at bo i, som egentlig er et soveværelse i forlængelse af en maskinbygning. Toilettet er et muldtoilet i en separat bygning og i et sådan skal man ikke trække i en snor når man er færdig. Nej, man skal drysse en kopfuld muld ned over lorten for at fremme muldningsprocessen. I forlængelse af en anden maskinbygning er der bygget et hyggeligt køkken og baderum (også bygget i mudder og strå), dette får vi også stillet til rådighed. Så alt i alt må vi sige at det er ren luksus her.

En sjov detalje er at de bruger et brændekomfur, både i vores køkken og i deres eget. Det er en moderne type som virker helt som et moderne komfur. Nå, men efter en dejlig rundvisning i huset er der dækket op til en dejlig aftensmad som virkelig smagte godt.

 

Frederikke er ved at kikke efter næbdyr

Her var der vist ingen tvivl om at vi er velkommen

Stuen set fra terassen

Stuen set oppe fra, med stenen/klippen i midten