Dette er vores fjortende nyhedsbrev fra vores rejse jorden rundt og det omhandler vores tur igennem Brasilien.

Oprindelig var det ikke vores plan at besøge Brasilien. Men da vi nu var forholdsvis tæt på og det lige akkurat ville passe med at se karnevallet i Rio de Janeiro, så valgte vi at køre op igennem Brasilien og ville sejle op ad Amazonas floden til Manaus og køre videre til Venezuela og Columbia.

Det første vi så af Brasilien var det store, flotte og imponerende vandfald Iguassu. Fra Brasilien siden kommer man ikke så tæt på som i Argentina, men til gengæld får man et meget mere imponerende panorama af det kilometer brede vandfald og man ser tydeligt hvordan vandet vælter ud over en perfekt formet klippeafsats, lige skabt til formålet. I sin tid er to lavafloder kommet løbende og er størknet til hård klippe som vandet i dag vælter ud over.

Næste højdepunkt i Brasilien var karnevallet i Rio de Janeiro. Vi vidste ikke om vi ville kunne nå at komme dertil, da vi kørte med en brækket bagfjeder, men vi kom frem på mirakuløs vis. På grund af usikkerheden havde vi heller ikke købt billetter til sambastadionet. Det gjorde ikke så meget, for dels kostede de mange tusinde kr. for hele familien og dels så fandt vi ud af at på 3. dagen af festlighederne er der gratis adgang til sambastadionet og det benyttede vi os af til at få en VIP plads på forreste række, hvor man næsten kunne røre ved sambadanserne når de store optog dansede forbi.

I Rio boede vi 5 minutters gang fra den berømte strand Copacabana, og her var der strandliv dagen lang. Etiketten og påklædningen var simpel, badetøj og så ellers have det sjovt. Der skulle ikke meget musik til før så opstod der spontane sambaoptog, både på stranden og i gaderne.

I Rio fik vi også ordnet Mary. Dennis fløj til Lima og hentede de nye fjedre, og blev i den forbindelse arresteret i lufthavnen da sikkerhedspolitiet troede at han havde en bombe med i sin bagage, men det var bare to spiralfjedre og en 3L Inka Cola, så han slap hurtigt fri igen. Nu skulle vi så bare nordpå. Vi tog to lange stræk, hver på lidt over 2.000km. Imellem dem besøgte vi Dorle, en dansk kvinde som Dennis’s forældre har kendt i mange år. Vi boede ved Dorle nogle dage inden vi drog videre til havnebyen Belem hvorfra vi ville sejle op ad Amazonas floden.

Da vi kom til Belem var vores fælge så dårlige at de flækkede konstant og vi skulle daglig finde et værksted med et svejseapparat. Nye fælge har det ikke været muligt at skaffe i Sydamerika. Med udsigten til at skulle tilbagelægge mange tusinde km igennem øde skovområder på den videre tur fra Manaus og op igennem Venezuela med disse fælge, valgte vi at stoppe medens legen var god. Derfor arrangerede vi shipping af Mary til Savannah på østkysten af USA. Sejltiden ville være 10 dage og vi kunne lige akkurat nå at få hende med på næste skib. Desuden er retur flybilletter fra Belem til Miami utrolig billige. Så det så jo meget godt ud. Desværre endte det med at Mary kom til at stå en måned i containeren på havnen i Belem inden at det endelig lykkedes at få hende frigivet af de brasilianske toldere og lokale toldagenters uduelighed og få hende med et skib. Dennis havde desuden været nødt til at forlade familien i USA og flyve tilbage til Belem for at få reddet trådene ud. Så alt i alt endte det med at blive en af de mest tidskrævende og dyreste shippinger vi har haft på rejsen.

Vores indtryk af Brasilien er en blanding af glæde og skuffelse. Skuffelsen skyldes flere ting som vi har oplevet: De skyhøje priser på stort set alt, uden at kvaliteten er tilsvarende høj. En skuffende og meget ensartet natur, som i den grad er ødelagt af kortsigtet spekulation. En udpræget fattigdom og at sikkerheden føles meget ringe. Sprogproblemerne har heller ikke gjort det bedre, da stort set ingen kan andet end portugisisk. Ja, og så kom jo til sidst alle vores problemer med shippingen, som især skyldes at de fleste af de involverede Brasilianere på ingen måde tog ansvar for at få løst opgaven.

Til gengæld har vi i Brasilien også mødt: En sprudlende livsglæde overalt som vi ikke har oplevet noget andet sted. Og sætter man lidt musik i gang, så er der straks glade dansende folk omkring. Karnevallet i Rio de Janeiro viste virkelig hvordan brasilianerne nyder musik, dans og livsglæde. Desuden var karnevallet et sandt overflødighedshorn af sanseindtryk. Vi har også fået nogle rigtig varme venskaber blandt brasilianerne og herboende danskere.

Turen fortætter i USA hvor det næste nyhedsbrev vil komme fra. Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning, og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk . Her kan du bl.a. læse vores rejsebeskrivelse i mere detaljeret form.

Med venlig hilsen

Familien Bager

En af de mange gange at fælgen flækkede. Denne gang er der kun faldet et lille stykke metal af. Hvis vi ikke opdagede disse revner og fik dem svejset i tide, så ville fælge flække midt over. Alle fælgene har været svejset sammen utallige gange og vi har ikke kunnet skaffe andre fælge her i Sydamerika.