Dette er vores tolvte nyhedsbrev fra vores rejse jorden rundt og det omhandler vores tur igennem Chile.

Vi kom ind til Chile fra Bolivia. Forinden havde vi kørt af hjulspor igennem ubeboet ørken, ørken og atter ørken i flere dage, indtil vi omsider nåede den støvede og forblæste grænsestation oppe i bjergene. Her skulle vi pludselig have gennemgået alt vores bagage og måtte ikke medbringe madvare. Vi fortsatte nu forbi utallige flotte vulkaner, der alle var omkring 5-6.000m høje og flere af dem røg det op af. Landskabet var flot og tørt. Vi var tæt på Atacamaørkenen, verdens tørreste ørken, hvor der aldrig har regnet og den er derfor helt uden liv.

Pludselig var der asfalt på vejene og i den første by vi kom til var der både supermarkeder og mulighed for at købe mange vestlige produkter. Det var noget af et kulturchok igen at se den vestlige livsstil på godt og ondt. Vi var havnet i minebyen til verdens største kobbermine. En stor åben kobbermine på næsten samme størrelse som den jernmine vi så i Australien. Vi var så heldige at få nogle af de sidste pladser til rundvisning i minen.

Trafikken skulle vi også lige vænne os til, for her i Chile overholder man færdselsloven 100%. F.eks. er der altid fuldt stop ved jernbaneoverskæringer og alle stopper helt op uanset om jernbanen bruges eller er nedlagt og skinnerne er fjernet. Selv ude i de øde ørkenområder hvor man kan se på mange kilometers afstand at der ikke er noget tog i miles omkreds, selv her stopper alle helt op inden de forsigtigt kører over sporet. Alle biler giver også plads og lader en komme ud, og sådan kunne vi blive ved. Dette er helt nyt for os igen efter at have kørt i meget dårlig trafik i ca. ½ år i Ecuador, Peru og Bolivia. I det hele taget er Chile meget anderledes, sproget er anderledes, rigtig skraldespansk og vi har svært ved at forstå det. Chile er det mest vestlige land i hele Sydamerika. De er enormt flinke, hvis man f.eks. spørger om vej, og de kan fornemme at vores sprog ikke er helt godt nok til at de er sikre på at vi har forstået beskrivelsen 100%, så har de hver gang kørt i forvejen for at vise os vej og sikre sig at vi kommer frem.

Chile er et enormt lang land og strækker sig lige fra de steghede ørkener i nord til de evige is massiver i syd. Faktisk er Chile det land i verden med den største udstrækning i nord - sydgående retning og samtidig er det max 300km bredt. Det er skarpt afgrænset mod øst af Andesbjergene og ligeså skarpt mod vest af Stillehavet. I den nordlige del af Chile ligger landets enorme råstofrigdomme. Rigdomme som Chile erobrede fra Peru og Bolivia i Stillehavskrigen fra 1879-1883. Vi kører igennem endeløse strækninger af ørken ørken og atter ørken, men i modsætning til Bolivia, så er vejene her fine og asfalterede. I disse ørkenområder finder vi flere interessante steder at lede efter fossiler. Vi finder mange forstenede hajtænder og knogler af forskellige marinedyr. Nætterne er ubeskrivelig flotte med den klareste stjernehimmel i verden, året rundt. På grund af den tørre luft kan vi se stjerner stort set nede i niveau med horisonten. Vi besøger et af egnens utallige observatorier.

Syd for Santiago bliver Andesbjergene mindre, men faktisk meget flottere. Vi er nu nede i det frodige søland med utallige flotte søer, tempererede skove og utallige vulkaner og bjerge med sne på toppen. Området omkring Pucon er billedskønt og vi besøger den ene flotte nationalpark efter den anden. Det er i starten af foråret og er koldt om natten, men heldigvis har vi gode soveposer med. Her ser vi snedækkede aktive vulkaner hvor røgen daglig vælter op af. Vi ser spor af pumaerne og deres efterladenskaber i skovene og på stierne og i sneen. Vi er på mange flotte vandreture.

Desværre får vi indbrud i Mary og får stjålet vores kamera og kikkert for en værdi af over 25.000kr, netop som vi virkelig har brug for det i disse flotte omgivelser. Heldigvis står tyven til ca. 3 år bag tremmer for sit indbrud, men det giver os desværre ikke udstyret tilbage igen og vi har derfor heller ikke mange billeder af Chile og Argentina.

I den sydlige ½ del af Chile krydser vi over grænsen mellem Chile og Argentina flere gange, det er ofte en nødvendighed for at køre og se alle seværdighederne på hver side af Andesbjergene. Og man kører vitterlig fra det ene billedskønne sted til det næste. Vi er i alt inde i Chile 4 gange.

Det sydligste vi kommer i Chile og Sydamerika er havnebyen Puerto Natales, hvorfra vi provianterer inden vi kører op til nationalparken Torres del Paine. En af Chiles flotteste nationalparker, og selve ikonet for flotte bjerge. Her er vi i 4 dage og nyder udsigten til de flotte og specielle bjergtinder. Her flyver kondoren nærmest om ørene på os, og pumaerne skulle liste omkring overalt, men dem ser vi desværre ikke.

Turen nordpå foregår af Carretera Austral. En legendarisk jordvej på over 1.000km igennem et fantastisk flot landskab med dybe fjorde, snedækkede bjerge, gletsjere, smeltevandsfloder og store skovområder. En sand perle for naturelskere som man ikke kan få nok af. Vi havde fået beskrevet denne vej som værende meget grov og bilen skulle virkelig være i orden til turen. Men vi synes det var noget af det mest fantastiske vej at køre på og var nødt til konstant at sætte hastigheden ned for bedre at kunne nyde den flotte udsigt. Faktisk opdagede vi slet ikke at vi kørte på en grusvej. Chiles regnskove i dette område er et vådt bekendtskab og vi havde flere dage med regn end med tørvejr. Men selv i regn var det flot, og når solen en sjælden gang brød igennem skyerne var udsigten fantastisk.

Turen fortætter i zigzag mellem Chile og Argentina hvor det næste nyhedsbrev vil komme fra. Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning, og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk . Her kan du bl.a. læse vores rejsebeskrivelse i mere detaljeret form.

Med venlig hilsen

Familien Bager

Torres del Paine i baggrunden