Dette er vores femte nyhedsbrev fra vores rejse jorden rundt og det omhandler vores tur igennem Nordøen af New Zealand.

Ved ankomsten til Auckland lufthavn, var der lige bioskanneren vi skulle igennem. Det er her at man skal kontrolleres om der er frø, og fremmede livsformer med. Alt fodtøj og alle tasker bliver grundigt undersøgt og gennemlyst. Vi kommer sikkert igennem, og tager nu hul på New Zealand.

Vi havde sendt Mary med container til New Zealand hvor vi få dage efter selv fløj over til. Vi vidste godt at vi den første uge ikke ville havde hende, så vi var nødt til at finde et alternativt transportmiddel i mellemtiden, da vi havde meget vi ville se inden Mary kom. Valget endte på Big Mamma, en stor 6 personers autocamper. Med hende brugte vi en uge på at se området nord for Auckland. Naturen her var et paradis i forhold til Australien. Frodige marker, grønne skove, mange bjerge og bakker og rigtig meget afveksling. Et stort plus er også at vi ikke behøves at køre i dagevis for at flytte os få cm på landkortet. Dette skal vi lige vænne os til. En anden dejlig ting i forhold til Australien er at vi kan bade i havet uden fare for diverse livsfarlige brandmænd eller krokodiller. Børnene er desuden meget glade for at kunne gå omkring i bare tæer i mangroveskovenes mudder uden at ende som krokodilleføde.

Heroppe i Nord ser vi de enorme kauritræer, der engang var her i tusindvis. De blev op til 2.000år gamle. De blev desværre fældet for deres tømmer (op til 250m³ alene i stammen) og man udvandt desuden harpiks fra dem. Vi får leget en del på strandene, i vandet og børnene er vilde med ”ekspeditioner” i mangroveskovene. Her er flere store sandklitter på over 100m højde og store sandørkner i landet bagved, som selvfølgelig også skal udforskes.

Big Mamma var dejlig rummelig, især den ene dag med regnvejr. Men hvor vi dog savner Marys terrænggående egenskaber så vi kan kører offroad, samt Marys mulighed for at oplade alle vores elektriske apparater uden at være tvunget ind på en campingplads. Vi har nu også prøvet en bil med indbygget toilet og det er da utrolig så mange ulemper brugen af sådan et toilet giver i forhold til at bruge feltspaden.

Tilbage i Auckland får vi Mary frigivet, næsten uden problemer. Hun er ren nok, men kan ikke opnå den nødvendige synsgodkendelse da lygterne lyser den forkerte vej (de kører jo i venstre side hernede). Dette ordnes hurtigt med en gang tape, og så er lyset blændet af. Medens vi ordner at få Mary frigivet m.m. får vi opgraderet vores vandreudstyr til forholdene her, med nye ekspeditions dunsoveposer, ekspeditionsrygsække, gode vandrestøvler og diverse varmt undertøj. Det var en dyr udskrivning men vi har også bevidst udskudt disse køb til nu, da vi her i New Zealand kan få noget rigtig godt udstyr til meget rimelige penge.

Nu er det ellers om at komme af sted. Vi starter på Coromandel halvøen, hvor vi bl.a. tager ud for at bade i Hot Water Bech. Her møder vi Mette, Claus, Laura, Mads og Anders fra Nordfyn, som vi senere holder jul sammen med på Sydøen, samt Mettes fødselsdag.

Næste stop er Waitomo grotterne. Denne lille flække er verdensberømt for sine drypstensgrotter. Ja, det er nu ikke så meget grotterne, men mere de tusindvis af glødende orme, der hænger i lofterne af grotterne og lyser op som en hel stjernehimmel med grønne stjerner, der er værd at se. Udvalget af forskellige typer grotteture er stort. Vi tager på en lidt anderledes huleekspedition iført våddragt, hjelm, pandelygte, gummistøvler og bilslange. Med dette outfit begiver vi os ind i dybet. Her vandrer og svømmer vi med en guide igennem vandløbene i grotterne og ser de millioner af glødende orme i grottens loft. Dette er virkelig en flot tur. Det er også lidt koldt da vandet kun er 9^oC og vi svømmer rundt derinde i et par timer.

I Waitomo er vi også ude på en vandretur om natten for at se de glødende orme. De hænger især på de fugtige klippesider ned mod vandløbene. Vi begiver os af sted med slukkede lygter for at vores øjne virkelig kan vænne sig til mørket. Den nat er det overskyet og bælgmørkt, så vi bruger Rasmus som guide. Han har et fantastisk nattesyn og kan huske hele ruten fra om dagen, så han leder os trygt ad stien langs floden og over broen til den klippevæg med de flotteste samlinger af glødende orme. Det må igen siges at være et flot syn med denne ”stjernehimmel med alle disse glødende orme.

Vi tager herefter til Rotorua, en by bygget på et område med rigtig meget termisk aktivitet. Hele området og byen lugter af rådne æg og gamle prutter. Nogle steder damper det op af kloakkerne og i byens parker er der mange mudderpools med kogende mudder eller små søer med kogende vand. Det er utroligt at nogle kan holde denne lugt ud i mere en 5 minutter. Vi ender alligevel med at blive her i nogle dage og sover et sted hvor lugten ikke er så slem. Vi får kikket nærmer på den termiske aktivitet, som er boblende mudderpools, søer med kogende vand, gejsere der sprutter m.m. Rotorua er desuden en af Maoriernes kulturelle højborge og vi har mulighed for at se hvordan deres kultur og danse er. Her er vi så heldige at møde en gammel Maorikone, der har danske aner i sig. Hun hedder Kristina og hendes farfar hed Hans og kom fra København omkring år 1860.

Tæt ved Rotorua ligger vulkanen Tarawera, der havde et voldsomt udbrud i 1886, hvor den på en nat begravede 6 landsbyer og næsten alle indbyggerne blev levende begravet. Vi var ude at se en af disse begravede landsbyer og havde en guide, som var barnebarn af stammens åndemand. Han var i øvrigt var den eneste overlevende der blev gravet ud af mudderet og asken efter 4 dage.

Efter Rotorua, går turen til Tongariro Nationalpark med sine 3 flotte snedækkede og aktive vulkaner. Vi har valgt at gå en udvidet udgave af den mest berømte endagsvandretur i New Zealand, Tongariro Crossing. Her bruger vi 2 dage på at vandre op på de aktive vulkaner og tværs hen over dem. Vi overnatter i en hyggelig bjerghytte og nyder selskabet i hytten, sammen med andre, der er lige så trætte som en selv. Vandreturen var utrolig flot med udsigt til både sneklædte vulkantoppe, mange størknede lavafloder og på kanten af kraterne på de aktive vulkaner. Magnus, Rasmus og Frederikke klarede turen til UG med deres nye rygsække, så det bliver spændende hvad de næste vandreture vil byde på.

Vi har ikke meget tid tilbage på Nordøen da julen nærmer sig og vi er inviteret til at holde jul på den nordlige del af Sydøen i det flotte Queen Charlotte Sound. Vi sejler over Cook Strædet lille juleaften og har en dejlig jul sammen med Mette, Claus, Laura, Mads og Anders, som vi tidligere havde mødt ved Hot Water Beach.

Turen fortsætter på Sydøen af New Zealand, hvor næste nyhedsbrev vil være fra. Vi har desværre haft mange problemer med at få opdateret vores hjemmeside, da der enten er en dårlig forbindelse, eller vi ikke kan få lov til at sætte vores egen computer til. Så kære Karina (og andre læsere af dagbogen), i må sidde oppe endnu en nat og vi håber du kan komme op på arbejde til tiden.

Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk. Her kan du bl.a. læse vores rejsebeskrivelse i mere detaljeret form.

Med venlig hilsen

Familien Bager