| Nyhedsbrev for syd og øst Australien
         
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dette er vores fjerde nyhedsbrev fra vores rejse jorden rundt og det omhandler vores tur igennem de mere frodige delstater i syd og øst Australien.

Mary er efterhånden blevet lidt medtaget af alt denne offroadkørsel i Vest og Nord Australien og trænger meget til en kærlig hånd. Ved Ayers Rock får vi uventet en invitation fra Alfred, en dansk VW mekaniker i Adelaide, som har hørt om Mary’s små problemer og gerne vil hjælpe med at ordne hende. Dette siger vi naturligvis ja tak til og ændre vores rejserute, således at vi i stedet for at køre fra Ayers Rock østover mod Queensland, nu vender næsen sydover og kører næsten 1.600km igennem den stegende ørken til Adelaide, med helt døde støddæmpere, uden lys, defekt vandtank og diverse andre småproblemer. Alfred kommer fra Sønderjylland, og har selv en T3’er og han får hurtigt sat skik på Mary. Hun kører igen som en drøm da vi forlader Alfred og hans kone Kaya efter et par dejlige dage i Adelaide.

Turen fortsætter langs sydkysten mod Melbourne. Undervejs er vi indenom en vejstrækning, hvor det vrimler med koalabjørne. Vejskiltet advarer mod koalaer, men det burde i stedet advare mod turister der går med hovedet bøjet bagover og kigger op på disse søde dyr. De er virkelig kære og nuttede, som de sidder oppe i træerne. Vi får set rigtig rigtig mange koalabjørne.

Hernede på den sydlige del af Australien er vi også indenom nogle flotte forrevne kyststrækninger inden turen går mod Sydney. Undervejs er vi indenom Canberra for at ordne praktiske diplomatiske forhold for den videre rejse. Her besøger vi også en af Dennis’s gode bueskyttekammerater, OL guldvinderen fra Sydney 2000, Simon Fairweather, og ser Australiens sportsinstitut, hvor bl.a. bueskytterne træner. Her er Dennis straks genkendt af både deres assisterende træner og en anden af deres OL deltagere fra Beijing 2008.

Næste deadline er Sydney. Nærmere betegnet vores gode venner, Jane og Thomas fra Ålborg, og deres to børn, Caroline og David. De er her i en måned for at starte en filial af deres firma op. Vi når heldigvis lige at have et par dejlige dage sammen med dem inden de rejser tilbage til Danmark. Der er stor gensynsglæde, især alle børnene som endelig kan tale dansk med deres kammerater.

I Sydney får vi selvfølgelig også set Utzons flotte operahus inden vi drager videre nordpå langs østkysten mod Brisbane. Her besøger vi Ashleigh, der har været udvekslingsstudent i Danmark, hvor hun boede ved Dennis’ storesøster og holdt jul ved os i 2007. Ashleigh er overvældet over vores ankomst og er rigtig glad for at snakke lidt dansk igen samt høre nyt fra Danmark.

Højdepunktet i Østaustralien er verdens største sandø, Fraser Island, lidt nord for Brisbane. På Fraser Island ser vi meget flot natur, især de flotte ferskvandssøer med kridhvid sand og det dejlige varme klare blå vand. Det er også et af de eneste steder i verden at der vokser regnskov direkte på sandet. Alt i alt et dejligt sted. Ja, lige bortset fra dingoerne, som er livsfarlige for børn og uopmærksomme turister. Derfor overnatter vi kun på sikrede indhegnede campingpladser med kraftigt elhegn omkring.

Alle vejene her, er opkørte sandspor og derfor er det kun muligt at køre rundt med gode firehjulstrækkere. Det er lige noget for Dennis, der virkeligt nyder at afprøve hvad Mary i virkeligheden kan. Det er imponerende hvad hun kan, med så meget læs vi har på. Vi kommer frem overalt, til stor overraskelse for mange. Især Rangerne tror ikke på at hun kan bjerge sig hverken op og ned af bakkerne på disse krævende veje eller på strandene.

På Fraser Island oplevede vi også vigtigheden af både at have sav, økse og kompressor med når man tager på strandtur. En dag vi var på vej igennem regnskoven mod en af de dejlige ferskvandssøger, er der lige faldet en stor gren ned lige for næsen af os og spærrer vejen. Eneste mulighed for at komme videre er ved at partere den ca. 30cm tykke gren. Senere møder vi nogle unge mennesker, der er kørt fast i det løse sand. Dem hjælper vi fri vha. teknikken med flade dæk og pumpe dem op igen med kompressoren.

Efter nogle dejlige dage på Fraser Island er det tid til at vende næsen sydpå igen mod Sydney for at shippe Mary til New Zealand. Birgitte er heldig at se et næbdyr. Herefter har vi endnu Kate og Allan vi skal besøge inden vi tager til New Zealand. Det er et ægtepar vi har mødt i Nord Australien, som har inviteret os ud på deres gård. De tager hjertelig imod os og giver os mulighed for at få Mary grundigt rengjort således at hun kan bringes ind i New Zealand, uden at medtage fremmede livsformer. Det trænger hun også til med alt det sand og støv vi efterhånden har med. Kate og Allan, bor i et noget anderledes hus, der er bygget af halm og mudder. De har været meget kreative i deres indretning og har et utroligt dejligt hus med en rigtig god atmosfære.

Vi tager videre ud til Nelson Bay, lige nord for Sydney, hvor Dennis har en kammerat, Mat Gray. De har skudt sammen i mange år, og Mat har været med til OL 3 gange. Her er vi i et par dage, og er bl.a. med Mat på arbejde. Han er ved det sejlende politi og tager os med ud at sejle i politibåden. Det er en sjov og noget anderledes oplevelse på havet.

Vi tager til Sydney og ordner alle papirerne for at Mary kan komme til New Zealand. I Sydney når vi også lige at besøge endnu et par af Dennis’ bueskyttekammerater, Tim Cuddihy, der vandt bronze ved OL i Athen i 2004. Han arbejder nu som professionel bueskytteinstruktør i OL parken. Vi spiste en dejlig middag med ham og hans kæreste, endnu en bueskytte, der var med ved OL i Beijing. Således nåede vi at møde 5 OL deltagere i Australien.

Vi forlader Australien med kurs mod New Zealand, men er forinden nødt til at købe en flybillet ud af New Zealand igen. Det bliver en billet til Tonga, da det er den billigste mulighed for at dokumentere en udrejse fra New Zealand. Vi ved endnu ikke om vi benytter os af billetten eller hvad vi gør efter New Zealand medens Mary sendes over Stillehavet til Canada. Tonga er en oplagt mulighed, og vi er åbne overfor andre muligheder, så hvis der er nogle af jer kære læsere, som har viden om Tonga eller gode ideer og forslag til billige og spændende steder, så er i meget velkomne til at sende os en mail.

Generelt om Australien.

Australien har været en stor oplevelse på mange måder. Naturen er helt anderledes end vi er vant til. Især de store øde strækninger i Vest, Nord og det store røde center har sat sit indtryk. Det har på en gang både været storslået og en stor skuffelse at der overhovedet ikke er nogen afveksling i naturen selvom man kører flere tusinde kilometer igennem absolut ingenting. Efter sådanne lange øde strækninger i stegende hede og støvet rødt sand, er det en velsignelse at komme til bare et lille vandhul og få et friskt bad. Disse oplevelser vil vi huske længe. Mangel på rent drikkevand har været et gennemgående problem her. En anden ting vi husker fra Australien er alle kænguruerne, som er overalt og alle de dødsensfarlige krokodiller i nord. I syd og øst Australien, har det bare været dejligt at komme til et sted med lidt mere vand, og hvor det er meget mere frodigt. Bjergene er grønne, og der vokser træer over det hele. Det blæser ikke med sand ind i mellem alting, og det er noget lettere at holde Mary ren. Vi har virkelig sat pris på vores aluminium kasser, hvor vi har haft vores tøj i. Det var nok det eneste sted er ikke kom sand, skidt og rødt støv i. Vi har kørt knap 20.000km i dette enorme land, hvoraf over 2.500km var på sandede, støvede og ekstremt ujævne grusveje.

Et par sjove detaljer som er værd at bemærke om Australien:

  • Det er tilladt at tænde bål stort set overalt, selvom naturen er mere end knastør og der ofte opstår bushbrande.
  • Vand fra boringer er udrikkelige, eneste drikkelige vand er ofte regnvand tappet direkte fra nedløbsrøret.
  • Det er tilladt at cykle på motorvejene, bare man holder sig inde i nødsporet.
  • Roadtrains (lastbiler med op til 4 anhængere) på over 55m og med 180tons må kører 130km/t på landevejene og grusvejene i Nord Territoriet, medens hastigheden på motorvejene er 110km/t.
  • Promillegrænsen er 0,2 og enhver by med respekt for sig selv har mindst en ”drive in” spiritus forretning.
  • Selv med lange afstande kører man gerne flere hundrede km for at komme på pub fredag eller lørdag aften, for at få en kæp i øret. Og alle kører selvfølgelig hjem igen.
  • Alle biler med respekt for sig selv er udstyret med en vildt overdimensioneret kængurufanger således at lygter og bil ikke tager skade af en kollision.
  • Efter mørkets frembrud, ca. kl. 18, stopper alt trafik og alle landevejene er helt tomme for biler, af frygt for sammenstød med kænguruer. Kun lastbilchauffører fortsætter deres kørsel.

Turen fortsætte i New Zealand, hvor næste nyhedsbrev vil være fra.

Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk. Her kan du bl.a. læse vores rejsebeskrivelse i mere detaljeret form.

Med venlig hilsen

Familien Bager

Tak til Gitte og Palle for jeres "opfindelse" med elektronisk over rejseruten på hjemmesiden

Udsigten langs sydkøsten
Operahuset i Sydney
Koalabjøen
Her er vi på besøg ved Ashleigh, hendes søster og mor.
Mary på Fraser Island
Udsigten ved pynten på Fraser Island
I gang med trærydning
Afsked med Kate og Allan, og tak for god pleje
Med Mat på arbejde