| Nyhedsbrev for Juli 2008

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Dette er det første nyhedsbrev fra vores 2 års jordomrejse. 

Starten af rejsen har været præget af nogle ret store ændringer i sidste øjeblik. Den oprindelige plan var at køre igennem Rusland, Mongoliet ud til Kina og se OL i Beijing. Herfra videre igennem Kina, Tibet, Nepal, Indien, Laos, Cambodja, Thailand, Malaysia, Indonesien, Australien, New Zealand, USA, Canada, Alaska, Mexico og slutte af i Sydamerika. 

Rusland og Kina er ret bureaukratiske og det kræver nogen papirarbejde og kommunikation med diverse myndigheder at få lov til at køre i landene i egen bil. Især i Kina er det svært at få lov. Længe så det dog ud til at kunne lykkes, mod at betale ca. 60.000kr for papirarbejde og en guide igennem hele Kina. Denne løsning arbejdede vi videre med og var klar til at betale for guide, papirarbejde, OL billetter m.m. da de kinesiske myndigheder pludselig ikke ville give os indrejsetilladelse, før engang i år 2009. Med denne melding var Kina helt udelukket og dermed flere af rejsens højdepunkter såsom OL og Tibet.

Børnene var kede af ikke at komme til Kina, som de ellers havde glædet sig meget til. Rasmus havde glædet sig til at køre i sæbekassebil ned ad den Kinesiske mur, ligesom de gør i Rasmus Klump. Frederikke havde glædet sig til at holde fødselsdag i Kina. Magnus, Rasmus og Frederikke var alle kede af ikke at se og opleve OL sammen med mor og far. 

Bilen var stort set lavet klar til afgang på dette tidspunkt, og alt vores ekspeditionsudstyr var installeret så vi holdt fast ved planen om at køre i egen bil. Men med udsigten til ikke at kunne komme igennem Kina, var vi nødt til at ændre planerne radikalt. Rusland, Mongoliet og Kina blev fuldstændigt droppet, ligesom en del af Asien. Vi pakkede bilen i en 20 fods skibscontainer og sendte den til Australien. Denne sejltur ville tage ca. 1 måned og den tid ville vi bruge på at rejse med rygsæk i Thailand og Malaysia.

Thailand var et hurtigt overstået kapitel som vi primært brugte til at komme over jetlaget efter en lang flyvetur. Vi fløj via Bankok til øen Ko Samui mod syd, hvor vi boede de første 10 dage. Her holdt vi en dejlig bade og daseferie for ligesom at vende os til rejselivet.

Fra Ko Samui sejlede vi ind til fastlandet og kørte med tog til Malaysia og videre ned gennem den malaysiske halvø til en stor nationalpark Taman Nagara. Nationalparken ligger midt på den malaysiske halvø og består af 4343km2 uspoleret regnskov. Togturen igennem Malaysia kaldes også for jungletoget, da stort set hele turen foregår af et spor igennem junglen. Ofte er junglen vokset så tæt ud på sporet at grene og diverse planter rører ved toget når det kører forbi. Denne togtur kan varmt anbefales for eventyrlystne sjæle.

I nationalparken var der mange store gamle træer og vi kunne tydeligt se hvordan livet foregår i flere ”etager”. Vi gik en tur på verdens længste hængebro, spændt ud mellem trækroner, over 500m lang og mellem 20 og 50meter over jorden. Heroppe var der en fremragende mulighed for at se livet i trækronerne med dens væld af fugle og diverse aber.

Regnskoven er et vådt bekendtskab, hvor det stort set hele tiden er fugtigt, enten fordi det regner eller fordi det lige har regnet eller også fordi det er tåget og diset, eller fordi man vandre ad våde stier eller skal passere vandløb. Denne fugtighed var ikke god for Dennis’s hud, og derfor havde vi kun to overnatninger her inden vi rejste videre.

Fra regnskoven rejste vi østpå til østkysten og nordpå for at se de strande, hvor vores guidebog angav at de store havskildpadder kravler op på strandene for at lægge æg. Dette var dog en stor skuffelse, da der de sidste ca. 15 år stort set ikke havde været nogle havskildpadder pga. rovdrift. Det eneste vi så var sporene i sandet efter to ”små” grønne havskildpadder, som havde kravlet op på stranden og lagt æg et par dage forinden.

Efter denne ”skuffelse” fortsatte rejsen nordpå igen til de to små paradisøer, Perhentian øerne, som ligger ud for byen Kota Bharu på østkysten af Malaysia, tæt ved grænsen til Thailand.

Her boede vi mellem palmer, i skovkanten med udsigt ned over en stor hvid sandstrand, long beach. Magnus, Rasmus og Frederikke legede rigtig meget i det klare varme vand, og der var fine muligheder for at snorkle på koralrevet ca.50m fra hytten. To gange om dagen var der svømmeundervisning og børnene er efterhånden blevet meget fortrolige med vandet. F.eks. springer de rask væk i fra ca. 2-3m højde, ligesom de også er vilde med at slå koldbøtter og stå på hænder i vandet. Magnus viste hurtigt at han turde slå en saltomortale i udspring. Disse svømmefærdigheder fik de alle god brug for på flere af vores snorkleture med båd rundt om øerne. På en af turene så vi flere store havskildpadder og hajer (små ufarlige hajer på ca. 1 – 1,5m).

Herfra gik turen til Borneo i en uges tid og igen ind i regnskoven til nogle af verdens største grotter. Her var regnskoven endnu flottere og med endnu større træer. Vi så mange storslåede grotter. Bl.a. verdens største grottepassage og verdens største grotteindgang. Disse grotter er så store at en jumbojet sagtens kan flyve igennem. I grotterne lærte børnene rigtig meget om geologi og den specielle biologi der er i disse mørke verdener.

Vi var alle glade for denne tur, hvor vi lærte meget om junglens mangfoldige liv på nært hold. Det var især insekter og planter vi så. 10cm lange tusindben i knaldrøde farver og endnu større bænkebidere, samt selvfølgelige de gigantiske myrer. Træerne og planterne er et kapitel for sig selv, og vegetationen er så tæt at man overhovedet ikke har lyst til at forlade stierne af frygt for at fare vild.

Vi boede ved de lokale i deres langhuse, og de var meget flinke, selvom de for få årtier siden var hovedjægere. En af de lokale viste os træerne hvorfra de udvandt gift til deres forgiftede pile. Han ville dog på ingen måde lære os den nøjagtige opskrift, ligesom han heller ikke selv var gammel nok endnu til at lære hvordan man laver giften til krig. Denne gift dræber mennesker på få minutter og efter 2 timer er kroppen gået helt i forrådnelse så øjnene popper ud, maven er spilet op og knoglerne så skøre at de nemt kan brækkes. Så der er ikke noget at sige til at opdagelsesrejsende tidligere var meget bange for hovedjægerne bl.a. her på Borneo.

Inden vi tog videre til Australien var vi lige et smut i Singapore, bl.a. overnattede vi i bydelen ”little India”. Her var der fyldt med knaldsorte indere.

Nu er vi i Australien og har lige fået vores bil. Den fik vi lidt over 1 uge senere end planlagt, men nu er vi alle klar til det næste store eventyr, 4-5 måneder i 4wd gennem Australiens enorme naturområder.

Vi håber at opdateringen af dagbogen fremover vil blive mere stabil. Thailand og Malaysia var præget af meget ustabile netforbindelser.

Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk. Her kan du bl.a. læse vores rejsebeskrivelse i mere detaljeret form.

Med venlig hilsen

Familien Bager

Magnus, Rasmus, Frederikke, Dennis og Birgitte

Mary pakkes i en container
Rasmus, Magnus, Birgitte og Frederikke bader
Havskildpadde
Frederikke, Magnus og Rasmus i jungletoget
Hele familien i junglen
Rasmus på hængebro i trætoppen
Gammel hovedjæger med sin næsefløjte.
Mand ved flodbredden på jagt med pusterør.