Dette er vores fjerde nyhedsbrev fra ”rejsen ud i det blå”. Heri kan du læse om vores 2 uger på Phi Phi øerne i Thailand og 2 uger i Myanmar (Burma).

Efter vores tur i Laos tog vi ned til den sydlige del af Thailand, nærmere bestemt Phi Phi øerne. Det var noget af et kulturchok for os at komme til disse meget turistede øer, hvor Svenskere, Englændere og Danskere kommer for 2 ugers badeferie. Vi var jo vandt til at være globetrottere i de mest uciviliserede egne og rejse sammen med andre, som også var afsted i mange måneder eller år. Efter få dage i dette turistvanvid var vi ved at få nok og ville bare væk. Heldigvis fandt Dennis en dejlig lille oase med egen privat strand, som vi havde helt for os selv. Her boede vi i bambushytter med den skønneste udsigt over havet og palmerne. Om morgenen blev vi vækket af solens stråler og fuglenes sang. Her i dette tropiske paradis tilbragte vi dagen i vandet, på stranden eller under kokospalmerne. Magnus, Rasmus og Frederikke havde det rigtig sjovt, og var meget glad for at være i vandet.

Børnene lærte at svømme her, først med svømmeveste og siden hen med snorkeludstyr. Magnus svømmede daglig op til 1,5km med vest og snorkeludstyr. Det var også her at vi ofte svømmede ud til hajrevet og svømmede blandt hajerne. Det var en stor oplevelse at se disse store hajer på få meters afstand. Drengene var meget fascineret af denne helt nye verden der åbnede sig for dem under havets overflade. Koralrevene blev flittigt studeret for alle deres fisk og andre dyr. Kæmpemuslingerne var noget af de sjoveste, især når de var blotlagte ved lavvande og sprøjtede med vand når man drillede dem.

Det var også her vi fik nærkontakt med mange af junglens dyr og indtryk. Vi så diverse øgler, gekkoer, slanger, skorpioner, skolopendre, aber m.m. Aftensmaden blev indtaget på naborestauranten med en fantastisk udsigt fra bakketoppen over bugten og med de takkede kalkstensbjerge i baggrunden hvor solen gik ned. Hjemturen herfra gik igennem den tætte jungle ad en smal sti. Det var bælgmørkt og vi havde kun månen til at lyse for os. En aften havde vi en lygte med, og nu så vi pludselig alle slangerne og de andre dyr i junglen, så det gjorde vi kun en gang.

Flere aftner legede børnene også nede på stranden i måneskæret. Deres foretrukne leg var at fange eremitkreps.

Som i ethvert andet paradis var der også en slange her. Øens specielle geografi havde gjort at tsunamien den 26. december 2004 havde ramt ekstra hårdt her. Vandet var kommet fra begge sider og havde krævet flere tusinde ofre, hvoraf der stadig var over 800 savnede. Vi oplevede det på nært hold flere dage i træk, hvor vi fandt knogler fra mennesker, medens vi legede på stranden.

Efter vi havde haft mange vidunderlige dage, gik turen tilbage til Bangkok, hvorfra vi skulle videre med fly til Myanmar (Burma). Vores oprindelige plan var at tage til Malaysia og Borneo, men pga. omstændighederne med muslimerne har vi ændret vores rejseplan til Myanmar. Vi ved ikke hvad vi gik glip af i Malaysia, men vi ved at vi har haft 2 rigtige gode og dyre uger i Myanmar. Da vi planlagde turen til Myanmar var det svært at få opdaterede oplysninger om dette næsten hermetisk lukkede land. Vi fik mange modstridende meldinger om dette land, som vesten boykotter pga. deres militærdiktatur. Ville vi befinde os godt her? Spiser de små børn til morgenmad? Er der fyldt med Bøhmænd i Burma? Ja spørgsmålene var mange og ubesvarede da vi landede i lufthavnen i Yangon.

Her i lufthavnen startede et sandt eventyr. Det første vi så var et gammelt russisk jagerfly i spraglede blå-grønne farver. Videre ind i paskontrollen, hvor alle var venlige og smilende. Alt vores frygt for at få beslaglagt PC’er, kamera, video og mobiltelefon blev gjort til skamme. Udenfor lufthavnen, stod der mange smilende og venlige mennesker og tilbød bilture indtil byen. Til alt held kom vi med et rejsebureau som endte med at arrangere de næste 10 dage i landet som biltur med privatchauffør. Vi fik samtidig en del nyttige oplysninger om praktiske hverdagsting her i landet. Det har nogle store ulemper når man f.eks. ønsker at komme på Internettet og læse mails eller bare gerne vil hæve penge på sit kreditkort. Begge dele er stort set umuligt.

Oprindeligt var planen at vi ville rejse rundt med lokaltrafik. Vi havde overhovedet ikke forestillet os at, vi ville ende med privatchauffør og lejet bil. Vores chauffør var virkelig god, altid smilende og venlig, altid forudseende i vores behov og ønsker, altid klar til at tage en afstikker for at vise lokale seværdigheder og sidst men ikke mindst, så var han meget glad for børnene. Rasmus var den første, der tog ham til sig. Frederikke og Magnus kom hurtigt efter og de fire har tilbragt mange gode timer sammen.

Vores tur havde to hovedmål; den gyldne klippe og Inle søen. Den gyldne klippe er en kæmpe sten, der står at balancerer på en klippe, på toppen af et bjerg. Den er belagt med guld og der er bygget et spir på den, indeholdende 1 hår fra Buddha. Ifølge legenden er det dette hår, som holder balancen på stenen. Det siges at den kan vippe lidt, men den kan heldigvis ikke falde ned. Det var et imponerende syn, at se denne kæmpe klippe blok ligge helt ude på kanten. Når vi gik nedenunder den, så det ud til at den kunne falde ned hvert øjeblik det skulle være.

Herefter gik turen nordpå til bjergene med vandreture og Inle søen. Denne kæmpe sø ligger i 875m højde og har flydende landsbyer og flydende haver. Ja, vi så folk i både høste tomater fra de flydende haver. Heroppe i højlandet er det dejligt køligt og behageligt at være. Det er også her der er mange restriktioner for turister, så de ikke kommer ud til diverse banditter og frihedskæmpere.

Overalt i landet så vi gyldne pagoder og templer beklædt med guld (påstår de i hvert fald). Myanmar kaldes af samme grund ”det gyldne land”. På alle bjergtoppe og i hver en lille landsby er der mange af disse gyldne bygninger, hvilket er ret imponerende at se på.

Myanmar, er til forskel fra andre lande, et land hvor det med første øjekast ser ud til at alle har hvad de skal bruge. Vi har kun set ganske få tiggere, og de fleste mænd og kvinder har en pæn stor mave. At dømme efter deres fedtlag, så har de samme levestandard her som i Danmark. Landet er desuden meget anderledes på mange andre måder: De fleste både mænd og kvinder tygger en slags tobak, som giver knaldrøde tænder og læber, som om de lige har drukket rent blod. Dette ser ganske forfærdelig ud, især når de smiler. Dette røde stads spytter de ud alle vegne, på gader og stræder. Alle mænd går i kjole og alle har sandaler på. Mændene er ikke specielt kønne, og kvinderne er alle mere eller mindre uformelig. Der er højrekørsel på vejene, og alle biler har rattet i højre side. Alle ser ud til at følge trafikreglerne, hvilket er et særsyn i Asien. Det er desuden tilladt for lastbilerne at være vildt overlæsset, bare de ikke køre ret stærkt.

Så var der alt det vejarbejde vi så. Det hele bliver håndlavet. Det er lige fra at hugge sten, sortere stenene, læsse af og på lastbiler, lægge stenene ud på vejen igen, vende stenene rigtigt, hælde tjære ud, ja selv asfalten blev lagt ud med de bare hænder. Mange steder var der militærpersoner med maskingeværer ved disse arbejdshold, så vi har nok været vidne til en del tvangsarbejde.

Her i Myanmar er der også mange mærkelige og gamle køretøjer, så er man motor-og-veteran freak så er det stedet. Toge, Lastbiler og biler bliver vedligeholdt og repareret ustandseligt. Vi så bl.a. flere damplokomotiver trække godstogene, hvilket var en stor oplevelse.

Vi har været glad for de 2 uger i Myanmar. Folk er meget venlige og smilende. Vi er tit blevet spurgt om vi nu har det godt, om der er noget vi mangler. Hvis vi manglede noget, kunne det hurtigt skaffes hvis det var muligt. Ja, os så var der lige Frederikkes og Birgittes fletninger. Det vakte en del opmærksomhed. Folk stod helt stille og kikkede på os. Flere tabte både næse og mund, når de så deres hår. Vi kunne tydeligt mærke at de snakkede om os, og mange gange sagde vores chauffør at de talte om vores fletninger. Det var tydeligt at der ikke kommer mange turister til landet.

Myanmar er et land, der endnu ikke er ødelagt af alle turisterne. De turister vi har mødt har for det meste været tyskere, amerikanere og franskmænd på ferie her i 2 uger. Men til forskel fra Thailand er alderen højere, og det er ikke badeferie der står på programmet. Vi har desuden kun set to andre familier rejse med børn.

Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk . Her kan du bl.a. læse vores rejsedagbog, klik på ”rejsen ud i det blå”, og klik derefter på ”dagbogen”. Her kan du se, hvad vi har oplevet alle dagene.

Næste nyhedsbrev vil komme i slutningen af april. Planen for resten af turen er at finde en dejlig strand og have en rigtig badeferie i Thailand inden vi tager hjem til Danmark.

Med venlig hilsen

Familien Bager

Magnus, Rasmus, Frederikke, Dennis og Birgitte