Dette er vores første nyhedsbrev fra ”rejsen ud i det blå”. Heri kan du læse om vores første 3 uger af rejsen, som har foregået i Thailand.

Vores tur begyndte med ankomst til Bangkok, med 2 dages ophold. Derefter 14 dage på tropeøen Ko Samet og til sidst 5 dage i Bangkok igen, inden vi flyver videre til Hanoi i Vietnam.

Ved ankomst til Bangkok lufthavn blev vi hentet af Jysk Rejsebureau. For vores og børnenes skyld havde vi købt en ankomstpakke bestående af to hotelovernatninger og afhentning i lufthavnen. Denne ankomstpakke var vi glade for. Bl.a. var vi glade for den orientering vi fik om Bangkok, Thailand, Thailændere og meget mere, af dansktalende guider.

Planen var at komme videre hurtigt efter Bangkok, og finde en flot øde sandstrand i tropevarmen og ellers være sammen med børnene i døgnets 24 timer.

Bangkok blev derfor hurtigt overstået. Eneste oplevelse vi tog os her i denne omgang var en kanalrundfart. En stor oplevelse for alle. Det var dejligt at komme væk fra den støjende og osende trafik i Bangkoks snævre gader og ud på de små og store kanaler, der går på kryds og tværs af byen. Bangkok er bygget på et floddelta og lever virkelig op til benævnelsen ”pandekageby”. Igennem mange år har det meste af trafikken foregået på kanalerne. Det var en stor oplevelse at se det rige liv på og omkring kanalerne. Store skibe på hovedfloden og mange en-mands både i de små sidekanaler. Her var et liv uden sidestykke i dette forunderlige rige. Man kunne købe alt hvad hjertet begærer. Der kom sejlende købmænd, og både hvor de lavede mad over åben ild. Undervejs så vi også flere leguaner på ca. 1m længde.

Magnus, Rasmus og Frederikke syntes det var noget mærkeligt noget med alt det liv. En ting, der undrede os, var at selvom at vandet i kanalerne er meget forurenet, og blev brugt til rigtig mange gøremål, var der ingen grim lugt. Vi sejlede det meste af dagen og havde en rigtig god tur. Vores lokale guide, var god til at fortælle om livet på og omkring kanalerne.

Vi forlod Bangkok med bus mod øen Ko Samet. Den ligger 4 timers kørsel sydøst for Bangkok. Det gjaldt om at finde en bungalow inden weekenden, for om mandagen var det kongens fødselsdag. Dette ville betyde ekstra fridage for Thaierne, som ville strømme ud fra Bangkok til dejlige steder som f.eks. Ko Samet. Vel ankommet til øen tog vi en taxi ned til en strand. Taxien bestod af en pickup hvor alle sidder oppe på ladet. På stranden sprang børnene i vandet sammen med Birgitte medens Dennis fandt en bungalow. Han fandt en meget primitiv bungalow til billige penge. Men det gør ingen ting, da vi er nede ved vandet stort set hele dagen og kun bruger den til at sove i.

Sandet er dejligt, helt hvidt og består af det fineste koralstøv, utroligt nok bliver det overhovedet ikke stegende varmt, selv i den varme middagssol. Vandet er turkisblå, og dejligt varmt, så vi kan bade i timevis. Der er palmer langs stranden og jungle bag hytterne. Vores hverdag er især foregået på stranden og i vandet. Børnene er blevet meget fortrolige med vandet og bølgerne. En af vores forhåbninger var bl.a. at lære børnene at svømme. Dette er ikke helt lykkedes, Magnus kan svømme 3-5 tag.

Langs stranden vandrer strandsælgerne, som sælger alt hvad hjertet kan begære. Eks. Tæpper, ure, smykker, musikinstrumenter, is, mad, frugt, brød og meget mere. Desuden kan man få thai massage og få lavet henna tatoveringer. Sælgerne er altid meget smilende. Der er bl.a. en ældre thai kvinde, der meget gerne vil flette Frederikkes lyse hår, det er Frederikke dog ikke interesseret i.

I weekenderne har det vrimlet ind med unge Thaier. De kommer her sammen med venner og er i godt humør. De spiller på guitar og fester med måde, de er ikke fulde selvom der bliver drukket. Thaierne er glade for at være sammen med vores børn, og vi oplever at de meget gerne i kontakt med os. Magnus har ikke noget imod at blive fotograferet med dem, Rasmus stiller tydeligvis kun op for at glæde dem. Frederikke derimod, er overhovedet ikke interesseret. Hun bliver synlig irriteret, og sur. Hun bryder sig ikke om, at de hele tiden vil nusse hende i håret. Thaierne bliver skuffede af hendes afvisninger. De gange thaierne kan får et godt billede af Frederikke, er når de giver hende lov til noget, som f.eks. låne hende en badering, eller spiller et spil med hende. Der åbner hun sig op, og smiler. De mest heldige Thaier er dem som hjælper hende til eller fra en båd, hun har nemlig ikke noget imod at blive løftet tørskoet på land.

En dag var vi på en tur med speedbåds ud for at se koraller. Det var meget flot og vi fik set mange fisk og koraller. Vi forældre snorklede medens børnene blev i båden sammen med nogle Thaier. Magnus fik på et tidspunkt en redningsvest, maske og snorkel på og kom i vandet til os andre. Dette var en rigtig stor oplevelse for ham og en helt ny verden under havet åbnede sig op for ham.

Vi har desuden været ude på den lille kajak tur. Det var desværre ikke den succes vi havde håbet på. De høje bølger gjorde Magnus og Rasmus søsyge. Men det skal også siges at der var meget høje bølger. Efter vi havde hvilet os på en lille strand, tog vi turen tilbage til vores egen strand.

Vi har været meget glade for de 14 dage her på øen. Vi har vænnet os til varmen, fået sol på vores vinterblege kroppe samt fået sammentømret familien. Børnene er desuden meget glade for bare at kunne gå i vandet med tøj på, og de er glade for at de ikke skal i flyverdragt og have store vinterstøvler på. Børnene har i det hele taget hurtigt vænnet sig til den nye tilværelse. Dog savner de meget deres venner fra skolen og børnehaven. De er altid glade for at høre nyt hjemmefra. Om aftenen og når middagsvarmen er stærkest bruger vi tiden på at spille Uno og lave lektier med Magnus. Legetøj har vi ikke meget med af, og fjernsynet ser vi ikke. Det gør ingen ting, for alle er trætte om aftenen.

Der har været mange ting at vænne sig til. F.eks. at det bliver meget hurtigt mørkt, 15 minutter efter solnedgang er det bælgmørkt og i den korte skumringstid vrimler det med myg. Maden i Thailand er god og velsmagende. Ja det synes vi voksne, børnene derimod er mere skeptiske, det er ikke meget at de spiser. Vi håber det snart kommer, ellers er der snart ikke mere tilbage af dem. Børnene spiser mest brød og bananer. Ananas spiste vi masser af i starten især til morgenmad eller frokost på stranden, indtil den stærke saft gav os alle sår i mundvigene.

Da vi endelig kom til Bangkok igen, var det meningen at vi skulle bruge 5 dage på at se seværdighederne i byen. Men Nej, det er der ikke blevet meget af. Da vi ankom, blev Dennis syg af pandehulebetændelse. Så Birgitte og børnene klarede sig selv. Det blev mest til gå og sejlture, hvor vi bla. så en masse små markeder. Her kan der købes alt mellem himmel og jord. Magnus, Rasmus og Frederikke var mest optaget af de fisk, krabber, og skildpadder der var. Flere steder var de ved at få små skildpadder med hjem, men det gik ikke.

Et af de store formål med denne tur er at få familien rystet rigtigt godt sammen, og det ser virkelig ud til at lykkes. Børnene er glade for at have os omkring sig døgnet rundt og i en afslappet hverdag, hvor hovedformålet er at have det godt sammen. Vi ser hvordan børnene udvikler sig i et helt nyt tempo og de bliver hver især styrket på mange forskellige fronter. Hver dag får vi voksne mange gange bekræftet, hvor godt det er for familien med sådan en tur.

Thailand er det dejligt land at rejse i, og vi glæder os til at vende tilbage hertil efter en måned i Vietnam. I Vietnam vil vi især være omkring Hanoi og Ha Long bugten.

Vi håber at dette nyhedsbrev har været interessant læsning og du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.dennisbager.dk . Her kan du bl.a. læse vores rejsedagbog, klik på ”rejsen ud i det blå”, og klik derefter på ”dagbogen for Thailand”. Her kan du se, hvad vi har oplevet alle dagene.

Næste nyhedsbrev kommer når vi forlader Vietnam d. 19. jan. 2006.

Med venlig hilsen

Familien Bager

Magnus, Rasmus, Frederikke, Dennis og Birgitte