|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
Vi
er en familie med drømme. En af vores drømme er at komme ud i det blå.
Lade hverdagens ræs blive glemt for en stund. Vi har før rejst meget
rundt i verden på forskellige måder og det ønsker vi at gøre igen med
børnene. Vi rejser den 28. november 2005 til Thailand med rygsæk og 3
små børn i 5 måneder.
Birgitte, 35 år, boede i Zambia i Afrika fra jeg var 2-5 år. I denne
periode rejste vi rundt i det meste af Afrika (13 lande). Vi har desuden
rejst meget rundt i Europa, medens jeg var barn.
Dennis, 34 år, rejste til New Zealand som 20 årig med telt, rygsæk og
fiskestang. Dennis har desuden rejst i det meste af verden med sin
sport, han er en af verdens bedste bueskytter og har deltaget i ca. 20
internationale mesterskaber (VM, EM osv.), samt oplevet OL i Barcelona.
Efter at have mødt hinanden i 1992 rejste vi til Norge i et par år, hvor
vi så meget mere af landet end de fleste nordmænd. Altid boende i vores
lille telt, selv i snestorm.
Sidste år besluttede vi at tage børnepasningsorlov og rejse til Asien og
give børnene og os en oplevelse for livet. Dette var dog en noget større
beslutning at træffe, da vi nu er ”veletablerede” med villa, børn og
gode jobs. Vi stillede os så det spørgsmål, ”hvad vil der ske ved at
blive hjemme og hvad vil der ske ved at tage af sted?”. Jo ved at blive
hjemme ville vi være i vores vante omgivelser. Hverdagen ville vi kende.
Stå op hver morgen, sende børn skole og skovbørnehave. For derefter selv
at komme på arbejde m.m. Det er en hverdag de fleste kan nikke
genkendende til. Med sådan en hverdag vokser ungerne hurtigt op og vupti
er de flyttet hjemmefra.
Var det det, vi ville med livet? Nej, vi drømmer om mere. At tage ud i
det blå, finde en øde ø med sandstrand og palmer og så ellers bare
slappe af. Se på ungerne og glæde os over at være sammen i døgnets 24
timer.
Efter dette var vi ikke i tvivl. Vi tog springet. Vi var klar over, at
de måneder vi tog ud af kalenderen, ikke vil være glemt eller spildt,
nej de vil blive husket for altid.
Nu gik det stærkt. Vi fik varslet vores arbejdsskiver, om vi havde taget
beslutningen om at tage børnepasningsorlov. Vi havde nu 3-4 måneder til
at planlægge vores tur. Hvor ville vi helt nøjagtig hen, hvad ville vi
se. Ikke nok med det. Hvad med vacciner, visum, vejret m.m. og med 3
børn Magnus 7 år, Rasmus 5 år og Frederikke 4 år, er der en del, der
skal gå op i højre enhed. Især kravene om visum satte grå hår i hovedet
på os, for så kan vi jo ikke bare rejse derhen, hvor vi vil, når vi vil.
Nå men her en måned før afrejse har vi begrænset os til Thailand,
Vietnam og Borneo.
For børn betyder legetøj meget. En måned før afrejse er Frederikke
allerede i fuld gang med at pakke, alt det hun vil have med. Rasmus vil
gerne have to biler, en spiderman-dukke og en jojo med. Magnus skal
havde skolebøger med. Derudover tager vi farveblyanter og malebøger med,
samt kortspil.
Pga. børnenes alder besluttede vi, at det var de voksne, der skulle
slæbe alt. Det nyttede ikke, at børnene gik kolde før os. Så vi tager 2
rygsække med til 5 personer. Dvs. vi er nødt til at begrænse os meget.
Vi besluttede, at alt tøjet skulle kunne være i den mindste rygsæk og vi
er endt med følgende til hver: 5 par underbukser, 2 par shorts, 1 par
lange bukser, 3 T-shirt, 1 langærmet trøje, 1 par strømper, 1 regnjakke
og 1 par sandaler. Tøjet vejer i alt 8 kg tilsammen. Dette koncept afprøvede vi så i vores sommerferie,
hvor vi var 3 uger i Ungarn og Tjekkiet på teltferie. Og tro mig, vi
havde for meget tøj med…
Til at forevige minderne har vi har besluttet, at tage følgende med; et
digitalt kamera i lommeformat, et videokamera og en bærbar pc. Hver
aften vil vi så skrive dagbog og gennemgå dagens billeder. Under rejsen
har vi danske guide bøger med.
Du kan skrive til os ved at klikke
her.
|
|