|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg kommer oprindelig fra
Fyn. Jeg er født i 1971 og opvokset på en gård ved Sallinge på
midtfyn. Min morfar var en meget god riffelskytte, og jeg har et par fætre og en kusine der alle har været aktive skytter og taget
medaljer ved diverse verdensmesterskaber m.m i riffelskydning.
Jeg startede med at skyde med bue som 11 årig i den lokale klub, Broby
Bueskytte Klub i 1982. Som 14 årig vandt jeg sølv ved de fynske
mesterskaber for seniore (kun slået af en oldboys på over 60 år). Jeg
er indehaver af samtlige fynske rekorder i ynglingeklassen, der dengang
var fra 14-18 år.
Derhjemme på mine forældres gård havde jeg egen
træningsbane enten ude i stalden, i laden, ude på en af markerne eller
i
den lokale grusgrav.
I 1986 er jeg med på landsholdet for første gang. Det var ved De Nordiske
Mesterskaber i Finland hvor jeg endte som sidstemand. I 1987 vinder jeg
mit første danske mesterskab i ynglingeklassen.
I 1992 flytter jeg til Ålborg for at kombinere uddannelse til
eksportingeniør ved AUC med min bueskydning. På dette tidspunkt var
Aalborg Bueskyttelaug allerede en af landets førende klubber. Bl.a. var
to af klubbens skytter med på 3-mandsholdet til OL i Barcelona i 1992.
I Aalborg møder jeg efter få
måneder så min hustru Birgitte. Hun begynder også
at skyde med bue og opnår bl.a at vinde det danske mesterskab i damehold,sætter
flere danske rekorder for damehold, samt at få Dansk Bueskytteforbunds
ekstraordinære fairplay pris, som
ingen andre har modtaget nogensinde.
I 1992 var jeg med på den Olympiske Ungdomslejr i forbindelse med OL i
Barcelona. Det er en lejr der altid arrangeres i forbindelse med de
Olympiske sommerlege og er for unge sportsfolk fra hele verden.
I 1994-1995 bor vi i Telemarken i Norge. Her var vi bl.a. med til at
banke liv i den lokale klub. Vi vinder begge to Telemarksmesterskabet
for hhv. herre og damer. Desuden tog vi på en 3 måneders lang
kombineret bil-telt tur nord for polarcirklen i sommeren 1995. Her havde
vi selvfølgelig også buerne med og deltog i stævner undervejs.
I 1996 var jeg med på det internationale Olympiske Akademi i Olympia i Grækenland
hvor arnestedet for alle de Olympiske idealer findes. Jeg har desuden været
med på det danske Olympiske Akademi igennem flere år fra 1989 til
1999.
I 1997 er jeg færdiguddannet som eksportingeniør. Jeg har bl.a.
arbejdet hos Delodia, Densit og hos Shipmate i Støvring.
I 1999 til 2001 bor vi på en gammel gård i Sdr. Tranders, tæt på
Aalborg, hvor jeg har egen skydebane derhjemme i haven inde i den gamle
stald (90 meter ude og 40 meter inde).
I 2001 køber vi vores nuværende hus på Herningvej, og jeg læser
samtidigt videre til software ingeniør. I 2003 starter jeg på HD
studiet.
Vi har 3 børn. Magnus fra 1998, Rasmus fra 2000 og Frederikke fra 2001. De
er alle meget fascineret af at deres far næsten altid vinder når han
er ude at skyde. De har selvfølgelig også hver en bue at lege med
under kontrollerede forhold. Det sjove er at Magnus er helt overbevist
om at han er meget bedre end sin far til at skyde med bue, og i øvrigt
synes han det er mærkeligt, at far kun gider ramme den gule plet i
skiven når der også er andre farver at skyde efter.
I 1998 får jeg for alvor mit internationale gennembrud som bueskytte og
kommer ind på verdensranglisten som nr. 36. I 2001 bryder jeg igennem på
toplan i verdenseliten med min 8. plads ved Verdensmesterskaberne i Kina
(vi tog iøvrigt afsted fra Kastrup den. 11. september, få timer efter
angrebene på World Trade center i New York).
I 2002 og 2003 er jeg på Team Danmarks kandidatliste.
Læs mere om
Team Danmark
I 2002 ligger jeg nr. 7 på verdensranglisten.
I 2003 vinder jeg Arizona Cup samt vinder de 6 danske mesterskaber (4
individuelle og 2 i hold).
Desværre glippede
billetten til OL 2004 ved VM i New York i juli måned 2003. Jeg satsede
herefter på at tilkæmpe mig et wild card ved EM i maj måned 2004.
Dette mislykkedes desværre med mindst mulig margen.
|
|
Dennis
vinder Arizona Cup
i 2003 |
|
Skydeterrænet
ved Arizona
Cup |
|