| Torsdag d. 25.03.10: Orlando i Florida USA

  D. 21.03.10 Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi kører til Orlando hvor de berømte forlystelsesparker som bl.a. Disneyland og Seaworld er. Vi har alle haft 4 dage med meget undervisning i rumhistorie så alle er glade for lige at kunne slappe lidt af. Hviledagen bruges på at sove lidt længe, lave lektier m.m. I morgen forventer vi at indtage Disneyland.

Desværre får vi så meldingen om at Mary heller ikke er kommet med dette skib, som ellers lovet, så nu er det tid til at få redet alle trådene ud. Det er bare lidt svært fra afstand og især er det svært da vores kontakter i Brasilien ikke er meget meddelsomme og den eneste som svarer os, indrømmer at hun ikke ved hvordan hun skal forklare os hvad der er sket. Vi får dog at vide at tolderne kræver en ny inspektion af indholdet i vores container. Det er ikke en sjov melding, for vi ved godt hvor mange personer, på havnen der så lige pludselig får mulighed for at forsyne sig af vores personlige ejendele.

Dette er vores første egentlige mareridt på vores lange rejse og det er slet ikke sjovt. Det værste er usikkerheden om hvad der mon vil ske i Belem og om Mary overhovedet kommer derfra. Derfor vælger vi at sende Dennis tilbage til Belem om få dage og redde trådene ud. Det bliver en dyr løsning, men vi ser ingen anden udvej hvis vi skal redde situationen.