| Tirsdag d. 19.01.10: San Carlos de Bariloche  i Argentina
Kørt 28 km i dag. Ialt 63.553 km.
  I går Kalender I morgen  
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Vi forsøger at finde et værksted til reparation af styringen af blæseren foran, men alle har travlt og vi kan først få hende ordnet på fredag. Så vi må kører forsigtigt indtil da. Vi vælger at bruge tiden til at se det flotte landskab her i området i mellemtiden.

Vi kører ud i national parken der omgiver hele byen. Turen går op igennem en dal op til et refugium, en slags hytte. Turen derop går op igennem en dal og vi har medvind, så det er svært at holde motorens temperatur nede, men op kommer vi til sidst. Her laver vi mad i den dejlige skov og derefter gik vi en vandretur op igennem skoven til en lille sø ved trægrænsen.

Vel tilbage ved Mary er hun ikke sådan lige til at starte og motoren lyder efterhånden ikke godt. Hun kommer i gang og vi kører nedad. Et stykke nede stopper motoren pludselig og vil ikke starte igen. Vi opdager til vores rædsel at der ikke er olie på motoren.

Dennis får så et lift ind til byen og køber motorolie. Den familie der tog ham med derind var så flinke at køre ham tilbage til Mary igen. Med olie på fik vi gang i motoren og de hjælpsomme folk kørte igen. Vi valgte at overnatte i parken og kørte ind ad et lille hjulspor og slog lejr for natten.

Frederikke ser en Puma stikke sit hoved op i buskene knap 20m fra os. Vi er dog ikke helt sikre, så vi tager hver en kniv i hånden og går over til stedet. Det er ved at blive mørkt og vi kan ikke rigtig se nogen spor i sandet, men det er som om noget pusler i buskene omkring os. Vi vælger at komme indenfor og lægger os til at sove.

Dennis med Martin og Roberto der var de helt store redning, med at køre Dennis frem og tilbage

 

Den grønne sø

Udsigt